Jeg havde glemt, hvor sjove børn er i 5-årsalderen. Går jeg tilbage på bloggen, er der anledning til et godt grin, når jeg læser, hvad Ældsten kunne finde på at sige. Og hendes lillebror er ikke meget anderledes.

Da vi kørte hjem i dag, sagde han pludselig:

“Jeg ved godt, hvad jeg vil være, når jeg bliver voksen”.

Jamen, jamen, tænkte moren. Politimand? Brandmand? Det sammen som mor eller far, måske? Jeg var ikke i nærheden af at ramme plet…

“Jeg vil gerne være sådan én, der vasker dyr”.

Ok, så. Sådan én, der vasker hunde, måske?

“Nej, sådan én, som vasker ugler, når de er blevet beskidte”.

A ha….det er vidst det, man kan kalde et smalt interesse-felt. Findes det mon?

Mig: “Ok, hvis du så ikke kan blive det, hvad tænker du så, du kunne tænke dig at lave?”

“Så vil jeg være skuespiller!”, kom det meget bestemt fra ham.

Mig: “En der spiller teater eller en der indspiller film?”

“Film, selvfølgelig. Det er det eneste, jeg gider”, konkluderede han.

Ser man det. Uglevasker eller skuespiller. Det kan godt være, at han på sigt skal kigge lidt mere i “Hvad kan jeg blive?”, hvis den eksisterer til den tid 😀

Reklamer