Halløj! Er I vågne?

Forhåbentlig sluttede dit 2018 med et brag af en fest eller en stille stund, alt efter hvad du mest er til. Og forhåbentlig vågnede du op til en lige så skøn, blæsende og solbeskinnet første dag i det nye år, som jeg gjorde.

2018 sluttede på sin egen børnevenlige måde. Som den nærmest kun kan, når man holder nytår med 5 børn fra 7 måneder til 7 år – og 4 voksne, som alle er pinligt bevidste om, at ungerne er vågne før kl. 7 igen på årets første dag. Også selv om 3 af dem holdt tappert ud for at være med til at hoppe ned af sofaen og ind i 2019.

Måske er det også bare den slags fest, jeg mest er til efterhånden. Mad udefra, børneløjer, knaldperler, bobler i høje glas og benene op til en god snak eller diskussion om verdenssituationen og livet generelt.

Men 1. januar 2019 tog godt imod mig, synes jeg. Begyndende lyserød himmel og en frisk vind (who am I kiddin’: STORM), overkommeligt ondt i håret og børn i godt humør. Der er noget fantastisk optimistisk over 1. januar, synes jeg. Ud over klicheen med et helt ubrugt år foran én, hvor man kan gøre som man ønsker, så er der en langsomhed og alligevel et gåpåmod over dagen.

Jeg plejer at starte det nye år med at hoppe i løbeskoene og bevæge mig ud på byens veje og stier. En by, der plejer at være stille og på én eller anden måde minde om en lille udgave af T.S. Elliots The Wasteland. Øde, med resterne af krudt og ødelæggelse og med eftertanke.

I år havde jeg selskab af ældste-slynglen. Hun på cykel og mig i løbesko – afsted ud af stierne. Hun oksede imod vinden med røde kinder og en blanding af fanden-ivoldskhed og irritation over vindstødene og alligevel i verdensklasse-humør. Mig, der nød både løbeturen og at se min store pige. Shit, hvor er der sket meget med hende i 2018! Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan jeg ser på hende om 365 dage!

2019 er i gang. Jeg har netop afleveret oplæg til min mundtlige eksamen. Mon det giver ekstrapoint til den mundtlige del at have afleveret på tømmermændenes absolutte højtidsdag??? 😛

Jeg har spekuleret på, om jeg har nogle nytårsforsætter? Hvis jeg har, vil nogle i så fald være gengangere: Løbe mere regelmæssigt, spise mindre sukker, lytte mere til mig selv, være mere nærværende over for mine børn og at tage tid ud af kalenderen til mig selv. Men ud af dem er det reelt set kun det med sukkeret og med at lytte til mig selv, jeg skal arbejde for. Resten synes jeg egentlig går meget godt. Det med at drikke mindre kaffe har jeg opgivet for længst.

Jobmæssigt har jeg nogle tanker, som jeg allerede har foregrebet i 2018, og som jeg skal arbejde videre for i 2019. Men det skal jeg ikke trætte jeg med. Ikke nu og her i hvert fald.

Jeg tror ikke, at jeg skal kigge i en krystalkugle for at sige, at den vildeste forandring 2019 byder på, nok bliver at vinke farvel til 7,5 år i børnehaven og sige goddag til livet med to skolebørn. For 5 år siden virkede skoleåret 2019/2020 som noget på en fjern galakse. Men nu er det her – 2019 calling! Jeg er spændt på det, men ikke bekymret. Det kommer til at rykke på flere plan – både for børnene, for mig og for familielivet. Og jeg glæder mig til det.

Har du et forsæt for 2019, som du vil dele med mig?

Godt nytår ❤

 

Reklamer