December er ikke hvid, men våd. Startede dagen med at gå en lang tur efter at have afleveret bilen til service (til f**king 3500 kr. + “en sporing” til 775 kr. for et skævt forhjul på grund af den milliard huller, der er i asfalten i Odense!). Selv om anledningen ikke var så fed, så var det nu meget rart at kunne gå uden at skulle noget bestemt. Også selv om det regnede. Se det blive lysere, imens jeg nærmede mig hjemme.

Jeg har nemlig fridag i dag, og har intet andet på programmet, end at hente min bil igen og derefter mine unger. Intet i den mellemliggende tid. Og det er så fedt og så tiltrængt!

Jeg synes godt nok, at jeg er meget “på”. “På” for mine unger, “på” på jobbet, “på” i forhold til min svigermor efter min svigerfars død, “på” generelt over for min mor og hendes problemer, “på” når min mands tog ikke kører og jeg styrter ud efter ungerne i sidste øjeblik. “På” i forhold til uddannelsesforløb. Helt vildt meget “på” for alt og alle andre end mig selv.

Jeg er typen, der gerne vil være “på”, men jeg synes ikke, jeg har haft et valg om hvorvidt jeg har overskud til at været det i ret lang tid nu. Jeg føler ikke, jeg har været tilstrækkeligt nærværende over for mine børn eller min mand. Han det samme, tør jeg godt sige.

Derfor skal der lades op i dag og holdes fri…ironisk nok, fordi jeg har for mange overarbejdstimer. To hell with that – jeg skal hygge med kaffe og katte, måske sove en time eller to og sy lidt, hvis jeg gider. Åh manner, det føles godt at skrive. En lille julegave til mig selv, i mangel af de penge, som service og “sporing” af bilen æder op i dag.

Mommy time coming up! Vi ses på den anden side, damer!

Reklamer