Første december! Endelig, siger ungerne. Allerede, siger moren!

Ligegyldigt hvordan man ser på det, så har vi skudt december i gang!

Begge unger sad utålmodige i min seng her til morgen – über-spændt på at skulle åbne låger i julekalenderene. Spændte på det hele. For den lille var det bedste, at NU var vi ENDELIG kommet til hans fødselsdagsmåned!!! Det kan godt blive en lang måned på den front, hvis ungerne hver eneste morgen vågner (endnu mere) ukristeligt tidligt af bare spænding.

Juledekorationerne er lavet, adventskransen venter på, at det bliver søndag og i morgen skal julelandskabet frem i vindueskarmen. Selv om jeg i længere tid har været lidt af en grinch, så har ungernes begejstring ved julen alligevel smeltet et julefornægtende hjerte.

Det er jo ikke fordi, jeg ikke kan lide jul per se. Med fare for at lyde mega-gammel og grå, så er det bare fordi det hele starter måneder i forvejen og ender med at gå op i, hvad du skal have af mig og jeg skal have af dig og hvem der lægger ud for hvad og sådan. Min salig gamle morfar sagde til mig, året før han døde, at butikkerne havde ødelagt hans jul. Og jeg kan egentlig godt følge ham.

Jeg bliver lidt skidt, når mine unger siger “jeg vil have” eller “hvis jeg får”. For julen er der vel stadigvæk, hvis man pillede hele gaveræset væk? Jeg kan godt lide at give og gøre glad, men det er ikke alt, hvad julen er.

Den er også lys og sange og ro og tid og samvær i en ellers hektisk tid. Lys i den mørke tid. Er julen ikke magisk uden gaveræs og lånetidbud alle vegne?

Selvfølgelig skal mine unger have lov at ønske sig og glæde sig – alt hvad de orker. Jeg vil bare også gerne, at de lægger mærke til alt det, julen OGSÅ er. For jeg synes, at december og julen er så meget andet. Måske det hele blev sat i perspektiv for 5 år siden, da jeg fødte præmaturt i julen. Det år var julen i hvert fald noget helt og aldeles andet. Aldrig helt det samme.

Jeg glæder mig til at tage hul på december. Ja, du hørte rigtigt. Jeg er blevet blødsøden på mine gamle dage. Jeg glæder mig til at dele julen med børnene. Deles og glædes og være sammen. Til at tænde adventskransen i morgen og til at spise store rå mængder marcipansnebolde og til at høre alle de mest smukke (og også de mest corny) julesange og salmer. Til at blive rørt til tårer over det meste på tænkelige og utænkelige tidspunkter. Fordi julen er følsom, kærlig og sårbar, hvis vi lader den være det.

Glædelig december derude ❤

Reklamer