Det er søndag og snart kalder hamsterhjulet igen. Jeg er flad og på ingen måde klar til at genoptage arbejdet, hvor jeg slap i fredags. Jeg har ikke festet for hårdt og har tømmermænd. Det kunne sikkert ellers have været ok.

Vi har været hjemme. Har hjulpet familien. Har ryddet op og gjort rent og alt det der, og har konflikthåndteret ekstraordinært meget mellem de to arvinger. Ved ikke lige, hvad der gik af dem, men enes det formåede de ikke at gøre. Småting. Hvem havde en fod på dens andens sofahynde. Hvem fik blåbær først. Generel mangel på respekt for ordene “Vent lidt”, “stop”, “nej”, “jeg kan ikke lide det”, “lad hinanden være et øjeblik” og “sid rigtigt på stolen”. Jeg har sagt det før: Mit indre enebarn forstår det simpelthen ikke!!!

Vi har pløjet en række byggemarkeder igennem for at studere udvalget af gulvfliser til vores byggeprojekt, og har vasket rigtigt meget tøj, da det synes som om, yngstemanden gar glemt, at han ikke længere går med ble. Han har desuden glemt at sove igennem også.

Så ikke noget vildt – bare weekendernes svar på hverdagens trummerum. Ferien føles som om, den allerede er lysår væk, og jeg tæller i mit stille sind dagene til juleferien. Om en uge starter skolen for alvor. Ikke mere forskole eller “mini-klasse”, som dem der spørger, alligevel ikke rigtig ved, hvad er, men derimod 0. klasse. Heldigvis glæder hun sig rigtig, rigtig meget. Det er skønt at se. Jeg er virkelig spændt på at se, hvor hurtigt skolen sætter sit aftryk på hende og hendes læring.

Lige nu er der kaffe i koppen og kat langs min side. Batterierne er flade. Helt flade. Kan allerede sige, at mandag kommer til at føles som en marathon. Jeg vil ikke. Helst ikke. Jeg skal nok sige be-be!

IMG-0309

Reklamer