Det er virkelig skægt at kunne gå tilbage på bloggen og sætte sin nuværende hverdag lidt i perspektiv. Også virkelig skræmmende, hvor lidt jeg egentlig kan huske, når det kommer til stykket.

“Ældsten var betydeligt hurtigere til det med at smide bleen. Til forskel fra lillebror, var det muligt at tale fornuft med hende. Hun var i overvejende grad til falds for logiske argumenter a la at være for stor til at bruge ble, at kunne selv og at det var nødvendigt.”

Det skrev jeg i går aftes – og slettede det igen her til morgen, da jeg tog et smut i blogarkivet. For det viste sig at være løgn og latin og et spørgsmål om en taknemmelig hjerne, der åbenbart glorificerede fortiden. For bedst som jeg går rundt og føler, jeg spiller fallit ved at have trukket bestikkelseskortet i forhold til ham den lille og hans bleafvænning, så ser det ud til, at historien gentager sig selv 1:1. Jeg var ikke en skid bedre første gang. Når “neeeeeeeej” er på dagsordenen, er jeg åbenbart ikke mere voksen og velovervejet, end at jeg tyr til bestikkelse for at gyde olie på vandene…

Ud over at have glemt (eller fortrængt?) mine egne metoder, har jeg også glemt, HVOR meget man vasker barn og vasker tøj og vasker hænder og vasker gulv flere gange dagligt. Ok, der er flere, når man har haft to refluksbørn, men mutter her har i hvert fald gang i kost og spand.

Denne gang står den på en vingummibamse, hver gang man har leveret i potten – og anno 2017 står en helt blefri barnerumpe i sidste ende i den nette sum af en Paw Patrol-fly. En gulerod, der attraktiv nok til at Hr. V villigt smækker po-po’en i potten.

For en uge nærmest slæbte vi afsted med en skrigende 3,5-årig, som satte hælene i gulvet og nægtede pure, lige meget hvor mange gode argumenter, vi fandt frem. Nu går fremad, efter vi fandt motivationen – og fik sommerferie. Selv om jeg hader at indrømme det, så var det 100 gange sværere at være super vedholdende i hverdagen, når hamsterhjulet kørte på fuld tryk og man er træt med træt på.

Nu er han begyndt at kunne mærke, at han skal tisse, når potten 4 ud af 5 gange, og bleen er tør hver morgen. Der tisses, læses historier imens; der gives high fives og hele familien jubler med (hvem sagde “se mig”-generation????). Så kan det godt være, at jeg har været en sølle sjæl og har bestukket mine børn på det groveste. Men hvis jeg (stort set) kan slippe for at skifte ble fra nu af og i al evighed, så kan jeg godt leve med det.

 

Reklamer