Det holder hårdt med ham den lille og hans ble. Lige som med lur og sut, er han pokkers glad for den. Generelt er han en lille blød bjørn, ham yngsten. Men årh mand, hvor kan han også være stædig!

Der har egentlig været et lille åbent vindue for selvhjulpenhed og vilje hos den unge mand, og det udnyttede jeg. Han begyndte at synes, at det var spændende, når børnehavevennen gik på toilettet. Det skulle han også prøve. Han løb sågar split-og-kong-Hans rundt i huset, da naboens jævnaldrende datter var på besøg, og han gerne ville vise, at han også selv kunne gå på toilettet. (Barney Stinson ville have været stolt af ham for at gennemføre The Naked Man på første “date”.)

Men så var det som om, viljen blegnede fra den ene dag til den anden, og vi endte tilbage i “Nej-med-nej-på-fasen”. Igen. Igen. Igen. Nu vil han bare ingenting. Heller ikke selv om jeg bryder med alle moderskabsprincipper og ekspertråd, og forsøger at lokke ham med både vingummi og is, hvis der er kontant afregning i kummen.

Lur mig, om den lille røver ikke er klar, for han tisser ikke længere i sin ble om natten, hvilket han ellers gjorde før. Han kan i hvert fald også mærke, hvornår han skal noget, men stikker af fra mig, når jeg vil løbe med ham op til toilettet eller opfordrer ham til at bruge potten, som fra dag til dag har strategiske placeringer i huset, for ligesom at holde målet i hu hos ham.

Lige lidt hjælper det dog, og vi får dagligt poser med vådt (eller det der er værre) tøj med hjem. På vegne af miljøet og tøjets holdbarhed, er jeg ikke meget for at kogevaske hans tøj flere gange om ugen, men føj, hvor er tanken om en 30-gradersvask dog ikke tillokkende, når der er bæ i buksen. Jeg har nok i virkeligheden fortrængt, hvor klam denne fase kan være, og hvor meget vedholdenhed, den kræver.

Det skal sgu være rent, hans tøj. Og derfor har jeg prøvet mig frem med Dettols Laundry Disinfectant Sensitive i håbet om, at pølle-buks kan blive til pletfri buks. Denne variant er parfumefri og skulle ifølge lablen fjerne op til 99,9% af bakterierne, hvilket er en tanke, jeg ret godt kan lide. Jeg har vasket ved 30 og 40 grader sammen med mit sædvanelige parfumefri vaskemiddel, og tøjet er i hvert fald rent og fint, når det kommer ud. Nu har jeg ikke stået med kemisættet og testet, hvorvidt påstanden om bakterieprocenten er så lav. Det vælger jeg dog at tro på, hvis produktet kan blive mærket af Rådet for Bedre Hygiejne samt kan få en Allergy Award smidt i nakken.

Det er i virkeligheden ret vigtigt, men også lidt skørt, det med at fjerne bakterier. For når alt kommer til alt, kan mit gennemsnitlige forbrugerøje ikke se, om det i virkeligheden holder stik. Men det vælger jeg som sagt at tro på, og det betrygger mig noget, imens vi går igennem bleafvænningsfasen. Lad os bare sige, at jeg fornemmer, at den bliver lang sammenlignet med hans søsters. Hun var måske heller ikke den hurtigste knallert på havnen i det henseende, men dog langt mere åben for logiske argumenter og almindelig overtalelse, end han er.

Vi fortsætter kampen – og jeg skal nok vinde. Om det så skal koste mig at resten af hårpragten bliver grå. Nok er han stædig, men det har han ikke fået fra fremmede, og det er mit held!

Dettol

I samarbejde med Dettol. 

Reklamer