Når påskevejret partout har besluttet sig for at være vådt, koldt og blæsende, så må man finde andre sysler frem, når ungerne for en gangs skyld leger fredeligt sammen.

De små bæster er ved at være i underskud på legekontoen og på grund af regn- og haglvejret, er vejens unger ikke ude, så aftaler kan laves på kryds og tværs. Det resulterer i konflikter om alt fra hvilken bog, der skal læses, til hvem der rørte hvis legetøj, uden at have fået lov, til hvem der sidst sad ved siden af mor, og hvem der fik den æblebåd, der var en my større end den andens. Jesus! Jeg synes ellers, jeg har opdraget dem bedre end det, og mener at have hørt det diametralt modsatte fra børnehaven igennem årene.

Yngsten har ikke rigtig fået øjnene op for det med legeaftaler, og ældsten har ikke rigtig haft mod (eller måske lyst) til at have besøg af de nye klassekammerater. Heldigvis kunne én af de “gamle” venner fra børnehaven lege, og dermed blev hendes humør højnet markant og det mindskede presset på lillebrors grænser, så han kunne lege med sine Paw Patrol-figurer og få læst yndlingsbogen (Frost…) højt.

Det gav også luft til af mor her kunne gennemføre en forårsrengøring i bloggens kladde-arkiv. Hold da kaje, hvor lå der mange ufærdige indlæg. Nogle kun begyndt med en overskrift – andre næsten færdige, men nu håbløst forældede i forhold til lige præcis den forældre-bashing, der kørte på dét tidspunkt.

Det er mest de svære emner, jeg ikke er blevet færdig med. Dem, hvor jeg enten syntes, de gik for tæt på mennesker, jeg har omkring mig, eller dem der afslørede for meget om mig selv. Jeg kan mærke en trang til at få det hele ud – råt for udsødet – men ud over tankekaos, er jeg også i besiddelse af moral og omtanke for dem, der kunne blive kede af 100% ærlighed. Min intention med bloggen har aldrig, aldrig været at såre andre eller mig selv. Some things are better left unsaid.

Det skal selvfølgelig ikke kun være bageopskrifter eller tips om børnetøj og bleer (hov – det har bloggen vidst aldrig været). Det skal heller ikke kun være en intetsigende kage bagt af lige dele hverdag, brok og happy-go-lucky. Derfor tager det tid, at formulere det, som batter, uden at såre eller fungere som click-bait. Så ærligt som muligt, selv om ærligheden har sine begrænsninger.

Jeg har gemt nogle af de ufærdige indlæg. Dem, som jeg stadig synes har en hel del at sige. De skal læses igennem, og finpudses eller udbygges, før de er klar til andres øjne end mine. Det håber jeg, de fleste af dem bliver.

Reklamer