Aaaah! 9 fridage i sigte! Det er sgu lidt svært at få armene ned. Yay!

Der er opbygget helt vildt meget metaltræthed i min krop, siden juleferien endte – til trods for en fantastisk uge på Lanzarote i januar. Det gælder vidst os alle herhjemme.

Der er sket så vildt meget på bare 3 måneder, så fredag morgen kunne hverken ungerne eller jeg nærmest slæbe os afsted. Krop og sind var allerede gået i dvale. Dagen kunne kun gå for langsomt!

Det er som om, vi er kommet lysår frem i det seneste kvartal. Ældsten voksede ud af børnehaven og ind i skolelivet. Skolen har været som et lovligt bevidsthedsudvidende stof, som har udviklet hendes oplevelse af verden og sig selv (og sine forældre…) i rekordfart.

Yngsten har været en slow-starter på børnehavefronten. Selv om han startede tilbage i november, føles det som om, han først kom ud af starthullerne, da hans søster forlod institutionen, og han selv skulle definere sig og tage sine egne kampe. Det har han så sandelig også gjort, og der er sat skub i selvstændigheden. Derfor kunne jeg også sidde med våde øjenkroge i torsdags og bare tage imod al den ros, min lille fantastiske fyr fik. Kompetent, end god ven, inkluderende, glad, appetit på både madordning og børnehaveliv. Sød og dejlig. Jeg har jo aldrig rigtig været i tvivl, men at høre andre sige af sig selv, sætter gang i tårekanalerne.

Oldefar har været død i 3 måneder nu, og jeg kan mærke, at jeg ikke har haft mulighed for at sørge ordentligt endnu. Der har været mange andre(s) behov at tilgodese. Jeg savner ham på mange punkter, selv om jeg ved, at det var tid, han skulle herfra. Jeg ville blot ønske, at hans sidste tid ville have været mere værdig, end den blev på sygehuset. En uværdig død for en ærværdig mand.

Jeg er træt, men fortrøstningsfuld. Endnu engang står vi over for en hel masse, vi skal lære som forældre og familie – bedst som vi troede, vi havde fået styr på det. Det har vi heldigvis prøvet før, så mon ikke også vi klarer det denne gang. Har på fornemmelsen, at livets logik er at tage det, der kommer og lære at se det bedste i det trods modvind på cykelstierne.

Påske – bring it on! Vi er SÅ klar til dig! Selv om det er ferie, har jeg en mental to-do for, hvad jeg gerne vil nå. Og det er ikke kun at rydde op i kælderen, få bilen på værksted og at luge ukrudt i haven. Det er heldigvis også snobrød over bål, påskeæg-jagt i haven, cykelsture og kram ad libitum. Så nu mangler vi bare en masse sol, et fåtal af søskende-konflikter og at farmand også får ferie onsdag kl. 15-nul-dut.

God påske, peeps ❤

 

Reklamer