Hvis jeg siger lørdag aften, tænker du måske weekend, venner og vino?Det er i hvert fald et lækkert bud!

Lørdag aften har notorisk et eller andet socialt over sig. Da jeg var barn, gjorde vi det mest i familiekomsammen’er. Da jeg blev 14 år var det noget med forfester og Pisang Ambon (eeeeeewwww!) og Backstreet Boys inden halballet. That’s how we rolled derude på landet.

Så kom jeg i gymnasiet og proceduren var egentlig den sammen, men menuen var ændret til Sorte Svin (er det egentlig forbudt at sige i dag?) og repertoiret var mere ud i Kashmir og andre med halvlangt, semi-fedtet garn. Så blev det fester i min bedste venindes lejlighed, byture og et yderst ynkeligt syn, når vi kl. 5 om morgenen stavrede hjem fra byen og altid lige skulle give den som Chesney Hawkes i sofaen og skråle “I am the one and only” ind i hårbørsten eller en af de tomme ølflasker, før vi dejsede om på sengen. En vane jeg simpelt ikke kan huske, hvornår eller hvordan opstod, men som givetvis var til en del frustration for hendes naboer.

Så kom fe faste parforhold, biografturene og parmiddagene, ja, og efter børnene – lad os være ærlige – de sjældne lørdage, hvor vi kunne få dem passet og have 2-3 timer til at se hinanden i øjnene.

Før var var lørdag lige med fest eller flirt. Nu er jeg 35 og så løber jeg.

Før du tænker: F***, det lyder trist, vil jeg indskyde, at jeg i går sad sammen med mand og gode venner omkring et bord med mega-lækker mad og vendte verdens-situationen, sexlivet og skolestart i random order. SÅ kedeligt er det altså heller ikke efter 30 år, venner, selv om det indimellem kan ligne (og føles) som om, man står med det ene ben i graven.

Jeg synes ganske enkelt, der er noget helt fantastisk over at løbe en lørdag aften. Roen, luften, mennesker på vej til og fra et eller andet: Glade, lidt for sent på den, syngende på cykelstien, forelskede, måske allerede godt beduggede og smider en kompliment eller en frisk kommentar. Alle aldre.

I mens kilometrene passerer, prøver jeg flygtigt at forestille mig, hvor de skal hen, hvis jeg da ikke forestiller mig, hvor rart det bliver, når jeg er godt træt hjemme igen og sidder krøllet sammen i sofaen med kaffe i koppen.

Musik i ørerne og bare derudaf i godt tempo. Det er slet, slet ikke afskrækkende i min verden. Lørdag aften handler vel et eller andet sted om frihed; om at glemme hverdagen lidt, hvad enten det er med løbe- eller dansesko på. Jeg er over stadiet med  nyfødte, der skal have flaske eller min fulde opmærksomhed på alle tider. Jeg er ovre stadiet, hvor jeg vågner med tømmermænd søndag morgen og Ædru-fanden banker på døren. Jeg er ovre tiden, hvor jeg træner for at se ud på en bestemt måde. Jeg gør det fordi, jeg kan li’ det, og fordi det er så befriende at løbe med sine yndlingsbeats i ørerne og skide på, hvad andre gør eller tænker. For ikke at nævne følelsen bagefter. Rusen af runners high giver ikke tømmermænd dagen efter.

Hvad end du laver lige nu, vil jeg bare gerne ønske dig en helt fantastisk lørdag aften. Må den være præcis som du bedst kan lide ❤

 

Reklamer