Der er mange glæder ved at sende et barn i skole – så mange gaver, man slet ikke vidste, man skulle få. Én af dem er ForældreIntra, og umiddelbart er der ikke et byttemærke på. Pis os’.

Min datter har endnu ikke betrådt skolens matrikel, men starter i den famøse forårs-SFO om 3 uger. Af en eller anden grund, får jeg en del svar a la “Det skal nok gå” eller “I overlever”, når jeg fortæller om, at datteren snart forlader børnehaven. Og det er også meget sødt af svareren at udtrykke omsorg – men jeg er faktisk ikke nervøs for det. Vi glæder os – allesammen – og giver mig bekendt ikke udtryk for andet. Måske de tænker på livet med ForældreIntra, mere end det at sende ens dyrebareste i hele verden over tærsklen til en af de mest skelsættende dele af hendes liv. Ved det ikke, men har efterhånden luret, at jeg med skoleindskrivningen også skrev mig selv om til et tvangsægteskab med ForældreIntra.

I starten af november opfordrede skolelederen og den kommende klasselærer på det kraftigste til, at vi hentede FI-app’en. “Her får I alle vigtige informationer om jeres barns skolegang”, lød det. “Her vil alle invitationer og tilmeldinger ligge”, sagde de. “Allerede fra januar”. Javel!

Og det er jo i og for sig meget godt, at de ligger samlet. Hvad jeg ikke hørte dem sige, var, at jeg allerede inden november måneds udgang ville opdage, at de mente, hvad de sagde. Nu har vi februar, og der er som sagt stadig 3 uger til vores datter starter på skolen og jeg har fået i omegnen af 5-7 ugentlige beskeder via FI. Fra skoleboden, fra læreren, fra kontoret, fra SFO’en, fra den fælles skolelejr (som 0.-klasserne slet ikke skal med på og derfor hverken skal meddele allergier ind eller købe t-shirt til) – og ja, sågar en besked om, at en anden forælder havde skrevet til læreren (blev faktisk betrygget over, at jeg ikke kunne se indholdet).

Hvis der i november 2015 blev sendt over 20 mio. beskeder via FI i Danmark, så ved jeg godt, at jeg kun har set en my af isbjergets top. Oh my f****** God. Det er jo i så fald som at få en blanding mellem et ekstra spædbarn og et nyt Facebook med i handlen. Konstant opmærksomhed og rigtig mange, der kan kommentere konstant på alverdens information, hvoraf halvdelen sikkert ikke vedrører én eller afkommet.

Da jeg var barn, havde jeg en grøn kontaktbog med krøllede hjørner og en liflig duft af lunken madpakke liggende i min taske. I den skrev min min mor med sirlig håndskrift, og min lærer svarede med ulæselige kragetæer. Jeg havde en del ærefrygt over for den – både fordi man altid skulle gå op til kateteret og vise den, hvis der stod noget i den, og fordi jeg er var sådan en irriterende type, som ikke kan kunne forlige mig med tanken om, at der potentielt kunne komme til at stå noget kritisk i den. Noget, der kunne stå der sort på hvidt og nærmest råbe til mig om min egen ufuldkommenhed.

ForældreIntra er i sin grundform ikke en døjt anderledes end kontaktbogen, ud over at det ikke lugter og så (desværre), at ForældreIntra ikke bliver i tasken, når det er weekend, men i stedet er en forholdvis påtrængende opfindelse, så kan råbe helt inde i den private sfære, når familien holder fri sammen. Lige som Facebook er FI altid åbent, og der er en latent mulighed for seriøs FOMO indbygget i det. Her er jeg måske et reaktionært gammelt røvhul, men det bryder jeg mig ikke så meget om. Når jeg har fri, har jeg fri. Jeg skal nok sørge for, at mine børn læser deres lektier og skal også nok spytte en 20’er i fællesgaven til klasselærerens jubilæum. Bare ikke søndag formiddag. Men med FI fornemmer jeg, at det bider én selv i måsen, hvis man tager en kold tyrker fra det en uges tid.

Jeg har endnu til gode at finde ud af præcis hvor meget kommunikation, der kommer til at ligge i FI. “Nyd det, imens du kan…”, fornemmer jeg lidt. Hvor aktive de øvrige forældre er på FI, hvor mange lektier hun får for, hvor mange legegrupper/-aftaler der skal koordineres plus det løse. Jeg fornemmer, at jeg får travlt.

Det er nok næppe det sidste, jeg kommer til at skrive om mit nye yndlings-hadeobjekt. Selv om vi nærmest kun har stiftet bekendtskab, fornemmer jeg, at vi får et langt og vindomsust forhold. Derfor har jeg allerede nu sat foden ned og bedt om en rapport kl. 20 hver aften – hverken mere eller mindre. Realistisk set går den dog nok kun 3 uger endnu. Det er ikke sk*** hensigtsmæssigt at vække ungen efter en times søvn for at øve bogstaret “D” eller tælle i 10’ere.

Fortæl mig noget opløftende og godt ved FI, som har gjort dit liv så meget lettere? Fortæl mig gerne, at det er et uundværligt værktøj – og ikke kun fordi man skal for ikke at være 110% tabt og lige til en indberetning til de sociale myndigheder, hvis man ikke frekventerer sitet 5 gange dagligt. Om ikke andet, så fortæl mig, at jeg hellere må knuselske FI, fordi der, som der står i førnævnte artikel, at der i 2018 venter et andet system, som skal erstatte FI og man derfor skal forholde sig til endnu mere. Hvis du ikke kan det, så hvisk mig gerne blidt i øret, at det er ok at være lidt træt af FI, før vi overhovedet er kommer rigtig i gang.

 

Reklamer