Tadadaaaaaa… I morgen går det løs. 1. december og gang i løjerne. Eftersom jeg for længst er gennemskuet af ældstepigen i forhold til at være den famøse husnisse, er det faktisk rigtig hyggeligt at have fået en lille hjælper. Hun går all in på, at lillebror skal overraskes og snydes og forkæles. Og som hendes altruistiske selv byder hende, har hun ikke regnet sig selv ind i den ligning, som udløser gaver hver søndag op til jul. I hendes hoved er det forbeholdt ham, som stadig tror på det hele.

Smarte mor her gik lidt amok og købte fancy julekalendere med henholdsvis Trolls-tingeltangel og Hot Weels-gejl som første adventsgave, selv om vi plejer at holde det på ting til under 50 kr., men ved nærmere eftertanke kunne jeg godt se problemer i at prøve at forklare en trodsig knap treårig, at han skulle vente hele 5 dage med at åbne første låge i kalenderen. Det bliver svært nok overhovedet at få ham til at forstå, at han kun må åbne én låge om dagen (…det har bare at være en bil første dag og ikke et eller andet pap-halløj, man skal samle og glo på, imens man venter på at der gemmer sig en bil bag én af lågerne!). Så nissen har holdt en ekstra lang ferie i år (til Opkastistan den seneste uge vel at mærke…), og vågner først op til dåd i morgen tidlig.

Da lillebror var kommet i seng her til aften og lå og skreg på vand og det krammedyr, han for Gud ved hvilken gang selv havde kastet ud over sengekanten, listede E og jeg rundt i køkkenet og vendte op og ned på stole og dryssede pebernødder ud på bordet, imens gaven til lillebror møjsommeligt er placeret på hans plads. Det var simpelthen intet mindre end verdensklasse at have hende med på legen og lade hende styre slagets gang. Hun har sgu mad-skills, når det gælder nissedrillerier!

Selv om hende den lille søde har tænkt sig selv ud af hele nisse set-uppet, ligger der selvfølgelig også en gave til hende, når hun vågner. Alt andet ville mit moderhjerte ikke holde ud. Jeg har sgu nok været lidt af en Grinch i mange år, og julen har hængt mig langt ud af halsen. De der to små slyngler har imidlertid formildet deres mors julehadende hjerte, og har forvandlet mig til sådan én, som farver mælken grøn og binder snørebåndene sammen, køber fancy adventsgaver og overvejer at fikse en (hjemmelavet!) pebernøddedej. Ja, helt vanvittigt: Sådan én som i dag har nynnet julemelodier og har købt alle julegaverne, inden 30. november! Hallo – hvem havde set det komme! Ikke mig i hvert fald…

December, kom du bare an! Vi er klar!

Reklamer