“Diider itte!”. Det er den velkomstsalut jeg på det seneste får hver morgen, når jeg langsomt vækker yngste-slynglen. Trodsalderen har for alvor fået en solidt greb i unge Hr. V, og den får ikke for lidt. Især på den lettere tvære konto. Der bliver sagt “Vil du være sød at lade være med at råbe” (i forskellige variationer alt efter forældrenes overskudsniveau og antallet af gange, det har været gentaget inden for en time), og vi taler rigtig meget om, hvordan man taler pænt til hinanden. Lige nu hænger det ikke ved, men vedholdenhed belønner sig forhåbentlig.

Nogen har forvandlet min lille blide bjørn til en stor dreng med en særdeles stålsat vilje. Han kan nu stadig være kærlig, men yndlingsorden er “Neeeeeeej”, “Mig itte lege med dig” eller “Mig ikke liiii’ det”.

Nok er der trods, men han er nu også en ganske skæg lille starut lige præcis nu. Eftertænksom, fjollet, gavtyv-agtig og så leger han helt vildt med sit sprog. Synger og bygger sætninger, så det er en fryd. Til forskel fra hans søster, har han en ganske glimrende sangstemme…

Dog halter det gevaldigt med g’erne og k’erne. Det lyder lige så charmerende, når han taler, samtidig med at han lægger hovedet på skrå og smiler, så man kan se hans vind og skæve tænder. “Mig dider dodt lege med dig, mor”.

Vi har også lidt at arbejde med i forhold til mig og jeg. Særligt skægt er det, når jeg siger til ham, at det hedder “JEG gider godt lege med dig, mor”. Promte protesterer han: “Nej, itte dig – mig”, når børnelogikken i, hvem der RENT FAKTISK gider sætter ind :-).

Hans far elsker at få ham til at sige, hvad en hane siger. Indrømmet: Det er sjov på sønnikes bekostning.

“V, hvad siger en hane?”, fedter faren.

Sønnike laver trutmund og ser eftertænksom ud i 30 sekunder. “Den siger tyttelityyyy”, svarer han stolt.

“Hvem siger så muuuuh?”

Igen en tænksom mine…. “Det gør en to!”, griner knægten.

“Det hedder en KO”, svarer far.

Og her bliver det straks lidt mere speget…

“Nej nej nej, far. Itte en TO! Toen si’r itte tyttelityyy – det dør hesten!”, svarer sønnike med alvorlig mine og overbevisning i stemmen.

Veludviklet sans for humor for en knap 3-årig eller usædvanlig ringe korttidshukommelse….don’t know. Men vi hygger os meget med det 🙂

 

Reklamer