Bang! Så kom efteråret sgu! Fra 30 grader og lækkert eftermiddagsvejr til ens temperaturer dag og nat til total regn og blæst lige i fjæset og udsigt til i omegnen af 2 graders “varme” de kommende nætter. Tak for kaffe!

Med sådanne udsigter (som egentlig ikke er så mærkelige, taget i betragtning af at det er 1. oktober), fandt jeg det som en god anledning til at gennemrode kælderen og klædeskabet for at finde alt, der ligner eller føles som uld m.m.

Der er jo et uundgåeligt faktum, selv om global opvarmning gør sit for at modarbejde tendensen, men derfor er det altså stadig lidt træls. Vintertøjet er nu i skabene, shorts og t-shirts i børnenes garderobe i børnehaven er skiftet ud med sweat-sæt og termotøj, tørrestativerne er flyttet i kælderen i stedet for at stå på terrassen, der er varme på radiatoren, jeg havde lys på overarmen under aftenens løbetur og madplanen for den kommende uge indeholder hamburgerryg, gryderet og suppe. Sådan lige pludselig. Man kan godt føle sig en smule livstræt et øjeblik.

Jeg har bare ikke helt haft sommer nok til, at jeg føler mig helt klar til at gå flyverdragt-sæsonen i møde. Har i dag brugt over 1600 kr. alene på sko og støvler til den ældste, og for bare en uge siden lukkede jeg øjnene og kørte Dankortet igennem til en komplet garderobe i str. 122 i H&M, da hun er vokset 14 cm siden sidste år. Alt, som i ALT er for småt.

I næste uge tager vi samme tur med lillebror….

Der var engang, hvor månedslønnen var øremærket til et par lækre støvler til én selv og en tur i byen eller to med bedsteveninden. Nu tager vi på café i rette tid til både at hjælpe med at affodre ungerne og går hjem igen senest kl. 21.00 for ikke at komme alt for sent hjem. Bevares, vi skal jo være klar kl. 5.20 dagen efter, når ungerne vågner. Og støvlerne fra forrige år kan blive nødt til at klare en sæson mere. Sådan er det nu. Vi er blevet lidt for voksne en gang imellem.

Efteråret er nu ikke så slemt, når alt kommer til alt. Jeg elsker f.eks. at løbe i den kølige luft og mærke efterårets dufte, eller gå og rode i haven og gøre den klar til frost og kulde, alt imens jeg varmer mig på en kop kaffe. Der er et eller andet med efteråret, som får én til at geare lidt ned – og det trænger jeg virkelig til. Noget, som trækker mig imod lys i lanternen ved døren og fyrfadslys på bordet. Imod tæppe og varm kakao og en bog, når børnene er lagt i seng. Noget med børn med røde, vindbidte kinder, som langsomt bliver døsige efter en dag ude med vandpytter og mudder op til knæene. Efteråret er friskt og tusmørkt og hyggeligt på sin egen måde, og sagt mellem os to, så kan jeg faktisk godt li’ det lidt alligevel.

 

Reklamer