I august er min kære gamle morfars æbletræ ved at bukke under for vægten af de store, smukke, røde æbler. De skønneste Discovery-æbler, som jeg siden barns ben har spist med største fryd. Direkte fra træet, før man talte om økologi. Træet har stået på samme plads i små 40 år og er i dag så stort og bærer så meget frugt, at træets grene næsten når jorden, når æblerne er flest og størst, og danner en lille hule under sig.

Som barn hjalp jeg min mormor og morfar med at plukke æblerne. Kan huske, hvor langt til jorden, der syntes at være, når jeg fik lov til at kravle øverst op på stigen og plukke de aller største og mest uspolerede æbler. Det kostede et hvepsestik i ny og næ, men glæden blev absolut ikke ødelagt. Tværtimod: Jeg elsker de æbler!

Haven har altid indeholdt små kroge, hvor min leg som barn kunne give liv til fantasien. Bedene fyldte med stauder til alle årstider, hjemmedyrkede kartofler og asparges og et drivhus fyldt med salat, blomkål og smukke vinranker. Med tiden blev flere dele nedlagt, da kræfterne med alderen ikke var det samme, og da min mormor døde for nogle år siden, syntes min morfar at tabe interessen for haven og dens pragt. Så det blev den nærmeste familie og en havemand, som kørte projektet videre.

Derfor er det mig, som står for at plukke solbærrene og slå græsset, når vi er på besøg. Æbletræet er vi fælles om at plukke årets høst fra – og dele “rovet” til grød, saft og til at gemme til kolde tider i fryseren.

Hjemme hos os er det de rå æbler og en hjemmekogt æblegrød, der er favoritten. Jeg tror simpelthen ikke, min yngste er født med en stopknap, når det gælder kold æblegrød med mælk. Ok, han fornægter sjældent mad, men når han får grød af æbler fra oldefars have, er tilfredsheden i hans blik svær at skjule, og alt imens han gufler det i sig, udtrykker han sin begejstring: “Mig godt li’ det”, “Uhmmmm, smaget godt, mor”, “Mig elsker æblegrød” med tilfredse smask i mellem.

Da jeg var barn, foretrak familien grøden sød. Uden at være fanatisk eller binde det op på sukkerpolitik, så foretrækker jeg den knap så sød med årene. Discovery er ikke verdens sødeste æble, så helt uden bliver grøden dog ikke.

Har du selv lyst til at give dig i kast med at koge en nem og knap så sød æblegrød, så vil jeg på det varmeste anbefale denne opskrift:

  • 2 kg skrællede æbler uden kernehus (OBS: 2 kg. EFTER skrælning/udskæring)
  • 4 dl. vand
  • 2 vanillestænger – gerne økologiske
  • 1/2-1 dl. rørsukker. Kan udelades, hvis du foretrækker dette.

Sådan gør du:

  • Skræl æblerne, skær kernehuset fra og skær æblebådene i tynde skiver
  • Æbleskiverne kommes i en stor gryde og vandet tilsættes
  • Skær vanillestængerne på den lange led og skrab indholdet ud. Bland indholdet i gryden. Selve vanillestængerne kan med fordel koges med.
  • Kog æbler, vand, vanille og vanillestænger i 20 min ved høj varme. Rør godt rundt, imens det koger.
  • Når æblerne er kogt og bløde, sorteres vanillestængerne fra.
  • Tag gryden af varmen og brug en stavblender til at blende æblestykkerne til en fin, blød masse.
  • Bring den blendede æblegrød i kog ved mindre varme og tilsæt sukker. Lad det koge i 2 min.
  • Tag grøden af og voila! Du har en skøn og og sund(ere) æblegræd til familien.

Grøden er venlig mod små munde og maver og kan evt. blandes i havregrøden for at give en lækker, sødlig smag for både børn og voksne.

Grøden kan opbevares i køleskabet i en uges tid. Hjemme hos os, har vi dog aldrig prøvet dette, da den forlængst er spist inden da! 😉

 

Reklamer