I’m getting too old for this sh*t. Det er vidst dagens ord. Rammstein kom, så og sejrede og flåede vores by med storbydrømme i småstykker. I et inferno af gedigen march-metal, industri-setup og ildkugler, tog Till Lindemann og co det fedeste stik hjem blandt de 30.000+ tilskuere på Tinderbox. Min musiksmag er ikke det, som fylder bloggen mest, men det er her får mit hjerte til at banke i takt med dobbeltpedalen. Det var simpelthen ren lir for metalfans, selv om der måske var tale om playback på vokalen – og jeg elskede det alligevel!

Det er sjældent, jeg oplever denne genre uden en vis promille i kroppen, men når det nu er en torsdag aften og både job og børn kalder før fanden får sko på, så holdt jeg den kørende på koffein. Lettere surrealistisk at drikke kaffe til Rammstein, siger jeg dig.

Hvis koncerten  og knap 3 timers søvn ikke gav mig tømmermænd, så fik jeg dem smidt lige i fjæset, da jeg åbnede nyhedssiderne og så, at BREXIT er en realitet. Det var absolut en mulighed, men jeg havde godt nok regnet med en smal sejr til Remain.

Lige som min musiksmag ikke gennemsyrer indholdssiden af denne blog, så gør min politiske holdninger det heller ikke. Begge dele er i og for sig uvedkommende. I dag bliver jeg dog nødt til at sige noget.
Jeg er ikke ubetinget for EU. Jeg forholder mig kritisk og objektivt, men overvejende positivt over for unionen, som har formået at skabe en høj grad af stabilitet og holde krige fra størstedelen af kontinentet siden 2. verdenskrig, Jeg ser en enorm fordel i at holde sammen så meget som muligt i en tid, hvor magtliderlighed og testosteron regerer, hvor Putin spiller med musklerne, ISIS slagter løs i en vanvidsrus og amerikanerne står over for potentielt at vælge Donald Trump til præsident. Hvis vi vakler lige præcis nu, så bliver jeg sgu for alvor bange for mine børns fremtid. Det er f**ing scary sh*t! Pardon my French.

Europas ledere er ikke trådt fælles i karakter, især under den flygtningekrise, som har huseret i Europa i et år eller mere. Det har fået mig til at undres og græmmes. Det faktum, at uenighed og lukkede grænser, hvor hvert land lukker sig om sig selv og sine værdier fremmer ikke processen. Dermed vender vi også ryggen til de fælles værdier, unionen bygger på: Aldrig mere krig og et frit marked, hvor lille Danmark – og Storbritannien for den sags skyld – får flere kunder uden for landets grænser. Måske er vi så langt fra de dybe ar på sjælen, som både 1. og 2. verdenskrig gav europæerne, at vi tager freden og friheden for givet? Størstedelen af de stemmeberettigede generationer har ikke modstykket til EU i hu. Vi kan ikke mærke det.

Hvad EU aldrig er lykkedes med, er at blive folkeligt. Det hele går op i skæve agurker og lakridspibeforbud, og bureaukratiet kommer let til at fylde i stedet for det, som virkelig er vigtigt. Med BREXIT, pipper de EU-kritiske danske partier nu også. De vil også have en afstemning om dansk EU-medlemsskab. Hele mit system skriger: Slå koldt vand i blodet! Briterne har stemt nej og ingen ved, hvad fremtiden byder for dem eller Europa. Skulle vi nu ikke se, hvad der sker, før vi evt. også kaster os ud på dybt vand med åbne øjne?

“No man is an island”, skrev John Donne – og han var i øvrigt englænder.  Jeg tror simpelthen ikke på, at det er klogt at stå helt alene. Vi har brug for hinanden mere end nogensinde i en tid og en global setting, hvor vi alle er forbundet på tværs af fysiske, mentale og økonomiske grænser – og disse grænser udfordres. Vi har brug for sammenhold og stabilitet – ikke mindst for mine børns fremtid, som verden allerede ser ud nu. Som lille land, har vi brug for at være en del af noget, der er større end os selv, hvis du spørger mig.

Hvad gør vi nu, lille du? Jeg ved det ikke, men vi kommer ikke uden om at tale om det her. Skal det britiske nej på nogen måde være godt for noget, så skal det være at chokket på europæisk ledelsesniveau, giver anledning til selvransagelse og en grundig gennemgang af, hvad EU er og ikke mindst bør lære af det. Der er nok at tage fat i, hvis vi skal have projektet på rette kurs igen, og hvis vores børns fremtid skal sikres bedst muligt. Fra i dag er verden ændret en lille smule mere og kun tiden kan vise om det er til det bedre eller det værre.

 

Reklamer