Moooar? Vil du lege? Mooooar? Jeg er tørstig. Kommer du ikke lige med noget mælk? Moooar, hvornår må jeg spille iPad? Moooar, hvornår kommer Isabella og leger? Moooar? Hvornår skal jeg have fredagsslik?

Du kender det sikkert godt. Jeg ved ikke, hvad du siger, men jeg siger (åbenbart) ret meget: “Lige om lidt, skat”.

Jeg har ikke lagt så meget mærke til det, må jeg indrømme, men ens børn bliver ufravigeligt et lille spejl af én selv, og når den ældste prikker mig på måsen og spørger: “Kan man egentlig tælle til lige om lidt?”, så siger jeg det måske for meget…

Et øjeblik studsede jeg over hendes spørgsmål. Så blev jeg nødt til at trække på smilebåndet. For hvor var det et fedt spørgsmål. Bulls eye! Det er jo lige så præcist som “Senere” og indeholder på én og samme tid et løfte om, at det ønskede vil ske, men ingen garanti for hvornår. Jeg kunne lige så godt have svaret “Når det sner”.

Jeg indrømmer det. Jeg siger det alt for meget. Nogle gange fordi jeg er midt i at lave aftensmad. Nogle gange fordi jeg skifter lillebror. Nogle gange i håbet om, at hun glemmer alt om sit spørgsmål. Nogle gange rent pr. automatik, fordi mit hoved ikke kan rumme mere efter en lang dag og med to børn, som speed-talker non-stop.

Det er så let at sige, men en uvane. Jeg har aldrig været særlig pædagogisk, selv om jeg prøver at være det. Hvad mon den gode pædagog ville sige i stedet for?

Hvis du har et godt bud, så hold dig endelig ikke tilbage for at sige det højt.

Reklamer