Argh! Vi har været der for ikke alt for lang tid tilbage, og nu er vi her igen. En af hverdagens sande helte er stået af. Vaskemaskinen! Den er blevet udskiftet for en nyere og dyrere model i mellemtiden, men sådan en størrelse skal åbenbart være lavet af et særligt stof for at leve op til de krav en børnefamilie stiller. Og så tænker jeg: Hvad pokker gør håndværkere og andre, som har max-beskidt tøj, der skal vaskes? Investerer de i et ASKO-monster til langt over 10.000 kr, eller er havregrød og gylp virkelig mere skadeligt for et husholdningsapparat, end rester af murbrokker og mørtel?

Well well. Heldigvis var den søde hvidevarereparatør, jeg først havde tilkaldt, så venlig at fortælle mig, at jeg stadig havde 1 måneds garanti tilbage på min maskine, og afleverede oveni købet en regning på 600 bobs for blot at dreje lidt på tromlen med hænderne og sige noget med hovedlejer og 4000 kr. i reparationspris. Sparker stadig mig selv over skinnebenet for at have troet på min stadigt svigtende post stress og småbørn hjerne kunne huske maskinens reelle alder i stedet for at tjekke mappen med garantibeviser og kvitteringer. Dumler den vildt irriterende følelse med Asti og argumenter om, at 600 kr. er bedre end 4000 kr…

Og så har det fået mig til at tænke over, hvilke elementer i mit liv, som virkelig har gjort en forskel, efter jeg har fået børn:

  1. Vaskemaskinen! 2 gylpebørn, som 10 gange+ dagligt udgød deres indre over mig, gulvet, væggene og alt andet, de havde held til at ramme. Behøver jeg sige mere?
  2. Mikro-ovnen! Med to flaskebørn, hvoraf den første levede sit første år med et ekstremt lille åbent vindue for frivillig spisning, og det gjaldt om at få føde i hende på få sekunder, så chancen ikke forpassede, og hvor den anden var kronisk sulten, og føden skulle falde på få sekunder, for ikke at få Mordor til at ligne en hyggelig komsammen.
  3. Mikroovns-sterilisatoren! Når man først har prøvet at skolde alle 10 pølsefingre, og koge 3 kedler vand for at sterilisere nok flasker til at komme igennem første halvdel af dagen, så virker en mikroovnssterilisator som Guds gave til småbørnsmoderen. Bevares, flaskerne skal stadig vaskes, men med sådan et vidunder, kan 200 ml. vand og 6 minutter i mikroovnen være betydeligt bedre end sex og chokolade, og endda bedre for miljøet og vandregningen. Win-win.
  4. Voksiposen! Eller en af dens mange fætre. Før voksiposen blev introduceret, sov mine børn 20 min ad gangen, og jeg var skeløjet af søvnmangel og rendyrket frustration. Efter voksiposen, kunne man se mig trippe ud til vognen flere gange og lytte ængsteligt efter lyden af åndedræt i vognen, når den lille havde sovet tre timer. Jeg fik ikke selv sovet mere af den grund, men forandringen var så mind-blowing, at jeg næsten ikke troede den mulig. Jeg har skilt mig af med meget af det baby-gear, man hurtigt får samlet sammen. Men voksiposen har jeg stadig, og mellem os sagt, har jeg faktisk svært ved at skille mig af med den, fordi den reddede mig fra vanviddets rand.
  5. Spinalblokaden! “Jeg har ikke tænkt mig at få nogen form for smertestillende til min fødsel”. 15 timer senere ændrede jeg mening.
  6. Bedsteforældre! Uden dem var jeg kun halvt så god en mor, som jeg er i dag. Uden dem, havde jeg ikke haft alenetid i snart 5 år. Uden dem, var jeg ikke kommet igennem min barsel, hvor manden var væk fra hjemmet fra 6-18 hver dag. Uden dem, var jeg ikke kommet regelmæssigt i bad. Uden dem, ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skulle have gjort!
Reklamer