Yngstemanden har efterhånden sovet i juniorseng i 3 måneder. Overgangen til den nye og større frihed gik egentlig helt over forventning, da vi nok havde forberedt os på, at han ville stikke af og udfordre rammerne og tålmodigheden fra day one. Se her er han et ganske andet gemyt end sin søster, der (indtil nu) ikke har gjort så meget i det der med det rebelske.

Men bedst som vi troede, at vi endnu engang havde været enormt heldige med en overgang til gradvis større frihed for arvingerne, så besluttede yngsten sig for at sætte lidt fut i fejemøget. I starten undrede vi os over, at der lå et sted mellem 5 og 10 biler i sengen, når vi kom ind og kyssede hans tykke kinder inden vi selv gik i seng. Så kunne vi pludselig høre små fødder, der løb over værelsesgulvet, og en dør, der blev åbnet på klem.

“NEJ!”, lød det fra døråbningen, for han er kløgtig nok til at vide, at vi promte vil bede ham om at gå tilbage i seng. Så kan man jo lige så godt være på forkant med sit svar, ikke?

Og sådan har han gradvist udfordret grænserne over de seneste ugen med en optrapning af løjerne her i påskeferien. Fantastisk….

“Mig ikke sove mere nu”, siger han dagligt ude på trappen, imens han står med sin putteklud i armene. Svaret “nej” udløser skrigeri og vrede fra den lille mand – gerne helt frem til kl. 21.

Seneste påfund er at løbe ind på sin søsters værelse og råge “E, nu kommer jeg” og kravle lynhurtigt op i hendes højseng, for så at gemme sig under hendes dyne. Hun opdagede ingenting, da hun var langt væk i drømmeland. Og her til aften tog han prisen for mest kreative påfund til dato: Han tændte lyset på værelset og tog søsters hæslige prinsesse-computer og sad midt i sengen og spillede bogstavspil, alt imens han lod os vide, at han ikke havde tænkt sig at sove. “Gå væk mor, mig spiller!” Troede først, det var et issue, når han blev teenager og kønsmoden….

Han er dog kun 2 år og 3 måneder. Han har stadig brug for at sove til middag, men jeg overvejer kraftigt, hvor meget man kan tillade sig at beskære den. Jeg kan ikke huske helt, hvordan vi gjorde med hans søster, men jeg husker tydeligt samme periode for hende, hvor alle aftener gik med at få hende til ikke at ligge og råbe fra sin seng til vi selv skulle i seng, vi var rigtig uheldige. Hvor grædefærdig, jeg kunne være, når vi prøvede at skære hendes lur ned til 1 time, og pædagogen i vuggestuen gav afskedssalutten, at hun havde sovet 3 timer til middag trods aftalen om 1 time. Uden undtagelse var det lig med lysvågent barn til kl. 22 og nada voksentid eller mulighed for at koble af fra endnu en lang dag. Hvor – undskyld mig – røvrendt jeg følte mig. Af verden, vuggestuen og vidunderet.

Det virker til, at mine børn er leveret med en helt eksakt søvnkvote, og den er ikke til den favorable side (for forældrene). Tværtimod. Uanset hvor sent de kommer i seng, vågner de kl. 5 – sharp  og sover de længere end 1 time til middag, kan du bide spids på, at de først sover tilsvarende senere om aftenen. 1 til 1 sammenhæng.

Oh my! Lige nu drømmer jeg mere om søvn end sex og at vinde i Lotto. Endnu mere om et ekstra sæt bedsteforældre, som engang imellem kunne tænke sig at have børnene på besøg til overnatning med jævne mellemrum. Der går ca. et halvt år imellem, at vi kan overtale det eksisterende sæt til at have dem til blot en enkelt nats overnatning. Jeg er p.t. så smålig, at jeg i mit stille indre ønsker andre forældre, som fortæller om at deres børn lige sov hos bedsteforældrene/onkel og tante/naboen/someone at f****** all, til et ganske særligt sted i helvede. Sorry! Men sådan bliver jeg åbenbart, når jeg er i søvnunderskud på 5. år.

Hvornår er det lige, at man trapper dem langsomt men sikkert ud af middagsluren? Jeg er simpelthen for træt til at erindre noget som helst om, hvordan vi gjorde første gang!

Reklamer