Efter små 3 uger i streg med syge børn, hvor den ene virus eller mellemørebetændelse har afløst den anden, så er man sgu noget slidt i kanten. Jeg vil ikke belemre jer med detaljerne omkring, HVOR meget man kan være ved at eksplodere, når der igen er feber og gråd og ture til vagtlægen – og ja, nærmest underforstået: Ingen nattesøvn. For det er simpelthen en party-killer af rang!

Men i nat har jeg udsigt til at sove hele natten – og endda længe, hvis jeg altså kan. Sagen er nemlig den, at jeg er på en arbejdsmæssig konference med overnatning, og jeg nu sidder med benene oppe i en blød hotelseng og nyder stilheden og en kop the. Træt i hovedet af mange informationer og diskussioner om EU-lovgivning m.m.

Mæt i maven af god mad, som jeg ikke engang selv har skulle lave – ej heller tage opvasken efter. Og så alligevel lidt tung om hjertet over, at have “efterladt” mine børn syge hos deres bedsteforældre. Selv om jeg ved, at de bliver passet som kongelige, burde det jo være deres mor, der var hos dem lige nu. Burde det ikke? Eller deres far, som i øvrigt arbejder længe? Lige så rart og blødt, som det føles at sidde her, lige så meget stikker det indimellem, at jeg ikke er hjemme og holde af og holde om. Har ikke fået svar på min sms med spørgsmål om ungernes dag, og ved ikke, om det er godt eller skidt. Det føles i hvert fald tomt.

Så selv om jeg principielt kan sove til klokken 8.45 og dumpe direkte ned i morgendagens program, må vi se, om jeg overhovedet kan finde ud af det. Jeg har for en sikkerheds skyld taget løbetøj og -sko med, så jeg kan bruge tiden på noget, da jeg normalt har været i gang i mere end to timer på det tidspunkt, hvor hotellet serverer morgenmaden. Just in case.

Luksusliv med lidt malurt i bægeret.

God nat og sov godt derude!

 

Reklamer