Fredag og fridag med frikadellerne! Fantastisk!!!

Vågnede kl. 7.15 ved lyden af min lille Vs stemme. Det lød som om, den kom fra køkkenet… 7.15 var barnefaderen for længst med toget, og der var helt mørkt i entreen. Jeg listede ud af sengen og lyttede ved døren til ældstepigens værelse. Men jeg kunne ikke høre hendes vanlige vejrtrækning, så jeg gik straks derind. Og fandt hendes seng tom!!! Snak lige om panik! Som strøm igennem kroppen.

Jeg skyndte mig ned i stuen, og kunne hurtigt se et blåligt fjernsynsskær fra en smal sprække i døråbningen. Og her sad begge mine trolde og så Ramasjang. Helt stille ved siden af hinanden i gyngestolen. Ved det syn blev jeg både ramt af “nååårh”, af “hold nu op, I er ved at blive store!” og en slet følelse af at være verdens største ravnemor, der bare havde ligget og sovet, imens de stakkels små pus måtte stå op selv og sidde dér uden at få morgenmad og nærvær.

Det virkede ikke som om, de led nød, men det er som om, min søn bliver sulten det ser mig. Det har egentlig været devisen, siden han blev født, og lå i sin kuvøse og måtte få 2 ml. mælk hver 3 time, imens mine babser var ved at sprænges af mælkeoverflod af ren og skær moderlig trang til at nære mit lillebitte drengebarn tilbage til livet.

Et par skåle havregryn senere var der bare noget vildt fantastisk over den slags morgen, hvor vi ikke skal noget, men bare kan dalre rundt i nattøj og gøre, hvad vi har lyst til. Dagens eneste plan var at tage på Danmarks Jernbanemuseum og hygge, men vi havde ikke travlt. Jeg tror ikke, jeg har været på jernbanemuseet, siden jeg var lille, men med en søn, der er bidt af alle former for store køretøjer og i særdeleshed tog, måtte det være den helt rigtige fridags-aktivitet. Også selv om jeg måske syntes, det lugtede lidt af diesel og gamle mænd, der ser Eisenbahn-Romantik.

BULLSEYE! Han elskede det! Øjnene blev større, end de i forvejen er, da han så det første tog. Og så var de ellers der på rad og række til hans store fornøjelse. “Tog, mor. Et mere tog” (…han har ikke lært det med ordstillingen endnu…). Der var stort set ikke en sætning, uden at ordet “tog” indgik.
Hans 26 måneder gamle ben var på overarbejde, imens han løb rundt og klatrede ind i tog og op i tog og trapper. Søster havde set det hele før med børnehaven og fungerede som en glimrende guide for os to tog-noobs. Vinterferien bør på bygge-værksted med alt godt fra Brio og LEGO og muligheden for at snedkerere sit eget lille trætog. Det var cool. Men det bedste – set med mine øjne og at dømme ud fra den tid, mine unger brugte på det, var Børnebanegården. Her kunne de lege konduktør for en dag og gå ind og ud af små kulisser. Et forholdvis lille sted med store legemuligheder.

Vi sluttede af med 10-15 ture med minitoget, hvor de kunne køre i et lille tog på ca. 30 meter skinner indendørs. Hver tur tog i omegnen af 2 minutter, hvor en mand styrede toget – frem og tilbage og frem og tilbage og frem og…. Pludselig kan jeg godt se, at mit job ikke er så trivielt, som det nogle gange kan føles…

Hver gang vi stoppede, hylede begge børn “En gang til”, og vi stod af og løb direkte ind i kø igen. Vild jubel for noget så simpelt.

Trætte og fulde af indtryk, tog vi hjem igen og sov til middag. Alle sammen. Man har vel ferie :-). Det var en fed tur med langt flere legetimer, end jeg måske – ærligt talt – havde forventet. Både for den store og for den lille. Både for pige og for dreng. Det er ikke sidste gang, vi er der, og bor du her på vores lille ø eller kommer du hertil engang med yngre børn, så giv dem oplevelsen, selv om det kan lyde støvet eller minde dig om DSBs forsinkelser. Det er fedt på en ganske lavpraktisk måde og er du drengemor, tager du sandsynligvis titlen som best mom ever!

Læs mere om museet her.

Dette indlæg er på ingen måde sponsoreret, men beror udelukkende på mine børns og min oplevelser 🙂

Reklamer