Jeg antager, at de fleste læsere er kvinder, så I kender nok situationen, hvis I enten er fyldt 23 år og/eller har født børn. Og havde I ikke børn (på vej), læste I nok ikke med her.
Hvert tredje år indkaldes danske kvinder i reglen til undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Så er det ellers afsted til lægen og op med stængerne i bøjlen, så understellet kan undergå nærmere undersøgelse.

For 6 år siden lagde jeg mig endnu engang på briksen og fik taget en prøve. Fuldt overbevist om, at det bare var rutine og så ville der gå 3 år igen igen. Men så let gik det ikke. 3 celleprøver senere var resultatet stadig det samme: Svære celleforandringer. Men HELDIGVIS ikke klassificeret som kræft! Følelsen af ungdommens udødelighed blev med ét en illusion.

De dumme celler blev fjernet og herefter var det så en gang årligt, jeg skulle have undervognen synet. Så kom der et barn. Og så endnu en prøve med dumme celler. Endnu et keglesnit. Så kom der endnu en arving til verden, og 8-ugersundersøgelsen afslørede mindre, men stadig forandrede celler. Det var åbenbart ikke gjort med at understeller blev maltrakteret efter første fødsel og faktisk stadig prøver at hele helt efter den begivenhed.

Sådan er årene gået slag i slag med en livmoderhals, der får overvågning, der kan give NSA mindreværdskomplekser. Hver gang med forandringer.

I går kom så svaret på endnu en undersøgelse – OG for første gang i 6 år, har jeg en prøve uden forandringer og beskeden om, at der nu skal gå 3 år til næste undersøgelse! Helt som alle andre normale damer med helt igennem normale underliv! Wuhuuuu! Det er sgu lidt af en julegave, synes jeg!

Reklamer