Efterårsweekend i det lille hjem. Efterårsferien må vente et par dage endnu, men vi er ikke i tvivl om, at efteråret er sat ind. Havens gule farver, duften af fugtig jord og tydelig hvid ånde på løbeturen. I dag har jeg pakket ungernes flyverdragter og elefanthuer og vanter ned i børnehavetasken til i morgen. Og vi har spist hjemmelavet hønsekødssuppe for første gang.

Havde ungerne med i haven og nedlægge et bed, og nød synet af deres mudrede regntøj og runde, røde kinder. Ældstebarnet undrede sig i vanlig stil over ting som hvor bladene forsvinder hen, når de falder af træer og buske, og hvad regnorme spiser – og samlede lystigt sidstnævnte i en spand, for til sidst at lukke dem ud i det tomme bed og samle blade til dem, så de ikke blev våde i regnen. Yngstebarnet tågede rundt og forsøgte at smage på sand og mudder og gravede i bedene med sin skovl.
Efter et par timers arbejde, sluttede vi alle af med varm kakao på hver sin havestol i en ellers tom have, der er klar til at gå i vinterhi. En skøn dag ude med et strejf af vemod over sommerens farvel og vinterens stille ankomst. Det øjeblik er jeg taknemmelig for.

For første gang siden fødsel nr. 2, er jeg kommet seriøst i gang med at løbe igen. Det bliver p.t. til ca. 3 gange om ugen, og skaderne holder sig 7-9-13 på afstand. Det er ikke den optimale årstid at starte seriøst op igen. Men hvis jeg kan komme gennem vinteren med regelmæssig træning, så tror jeg på, det er det bedste grundlag for at løbe regelmæssigt hele året. Og jeg kan faktisk godt lide at mærke let regn mod kinderne, når pulsen er høj. Det er jeg virkelig stolt af. Også selv om de sidste 5 babykilo synes at sidde fast med kontaktlim og ikke har tænkt sig at reagere på den ellers regelmæssige træning…

Vasketøjet er lagt sammen, køkkenet er gjort rent efter aftensmaden, der er friskbagte boller i skabet til morgenmaden og madpakkerne og ungerne faldt i søvn uden brok. Kaffe i koppen, benene op og to skønne katte på hver side. Tiden om aftenen burde gå halvt så hurtigt, så man kunne nå at nyde det i fulde drag. Så weekenden ikke slutter lige om lidt.

Der er kort sagt rigtig mange ting i hverdagen, at være taknemmelig for, og jeg prøver at gøre en dyd ud af at huske dem. Det har lille V lært mig. Han åbnede mine øjne for, at man skal være taknemmelig for det, man har. Selv om der stadig er mere lort end lagkage og højere stressniveau end godt er, så er jeg faktisk godt tilfreds. Bevares, jeg kunne på alle måder godt ønske mig en højere månedsløn og en kælder uden vandrør, der har førsteprioritet over ferie med familien, og jeg kunne særdeles godt bruge en mand, der var en smule mere huslig. Men det er lidt first-world.problems, ikke? Det er mere nice to have, end need to have. Vi er her – alle 4 – og det er stort. Vi har snart holdt ud sammen i henholdsvis 10 år, 4,5 år og 2 år. Som en enhed.

Jeg spekulerer nogle gange på, hvad jeg tænkte omkring moderskab og forældreskab, dengang jeg ikke havde børn. Eller imens jeg ventede Ældstebarnet. Jeg kan ærligt talt ikke huske andet, end at jeg så noget med nogle lange ture med barnevognen i solskin og en masse glæde og en unge, der så bedårende ud i alt det babytøj, jeg havde set i butikkerne. Jeg tror ikke, jeg så ret meget andet. Jeg var ikke klogere – og med god grund. Jeg vidste ikke en skid om, hvad jeg gik ind til.

Ærligt: Jeg elskede ikke babytiden. Hverken første eller anden gang. Jeg elskede ikke at miste mig selv; for det føltes det som om. Men jeg elskede dem, selv om jeg nogle gange havde svært ved at elske hverdagen. Det hjalp på den anden side af 20 måneder – begge gange, og lige nu er jeg et sted, hvor jeg igen kan være den sjove mor. Jeg skælder ud indimellem, men det er ok. Vi krammer og snakker om tingene – det er det bedste, jeg kan gøre. Jeg har glade unger, der udvikler sig helt vildt lige i øjeblikket, og det er så fantastisk at være vidne til. Jeg har lige brugt spidsen af en jetjager på støvler, thermotøj, flyverdragter og vinterjakker. Men det er ok. For sådan er det, at være mor. Ens egen åregamle vinterjakke og et par praktiske støvler på tilbud virker pludselig ufattelig rimeligt. Huset bliver gradvist mere rydeligt og der er færre nullermænd i hjørnerne. Og jeg glæder mig faktisk lidt til jul! Hvem har taget den gamle jule-sure Grinch af en Mette?????

Jeg er ret taknemmelig for det, jeg har og jeg er ved at blive dus med mit indre mormenneske.

Der er mange ting at være taknemmelig for, og hvis du trænger til et spark i den rigtige retning, blev denne sendt til mig for noget tid siden 😉

unnamed

Reklamer