Jeg er ret vild med de alderstrin, mine børn er på lige nu. Verden må egentlig godt stå lidt stille for en stund, for der er forholdsvis ro på den 4,5-åriges humørsvingninger og den yngste kan så meget selv og prøver verden, kroppen og sproget af. Hold nu op, hvor kommer der mange sjove bemærkninger fra Ældsteslynglen. F.eks. bad hun den anden dag sin stuepædagog om at holde mund, så de andre kunne høre, hvad de selv sagde, og i dag i prøverummet hos Change, hvor hun absolut skulle med ind og nærstudere BH-prøvningen, udbryder hun pludselig højlydt: Du har altså nogle smukke bryster, mor!

Yngstebarnet smiler stort set fra øre til øre hver dag, dagen lang og er fræk som en slagterhund og kærlig som dagen er lang. Jeg bliver så varm om hjertet, når jeg ser ham løbe omkring eller komme listende med trutmund og sige “kissar” (læs: kysser). Smask! Et kys til mor, hvorefter han kaster hovedet ind til mig og siger “Mors dreng!” og så løber han videre i fuld fart!

Jeg elsker dem vildt og inderligt!

Vi har dog liiiiige én lille udfordring, der er taget kraftigt til over de seneste uger: Hun lyver simpelthen stærkere end en hest kan rende! Alt fra at sige, at hun har vasket hænder efter toiletbesøg, hvor vi både kan se og høre, at det ikke er tilfældet, til at fortælle, at hun har været på restaurant med sin fantasiven og har smagt det, vi skal have til aftensmad, og at hun ikke kan lide det, til at hun har en storesøster, der er død! (Læs: Hun har ingen storesøster og har aldrig haft det. Og ingen andre end oldemor er afgået ved døden!). Det første kan man være obs på, det andet kan man smile af, men det sidste skaber sgu nogle forklaringsproblemer i børnehaven og over for vennerne.

Jeg har konsulteret Doktor Google i et desperat forsøg på at forstå min lille lystløgner og for at blive bestyrket i, at det er helt normalt lige der, hvor hun er p.t. En slags tigerspring for 4-årige. Mange skriver om det, men deres forklaringer er vidt forskellige. Vi skal italesætte det. Vi skal tie det ihjel. Vi skal finde forklaringen bag, hvilket jeg synes virker som noget af en disciplin. Nogen henviser til, at det er et råb om hjælp (!) eller udtryk for et traume tidligere i livet, hvor de forsøger at ændre verden eller sig selv. Så får man sådan gedigent ondt i maven. Så står tankerne og den dårlige samvittighed over hendes vilkår i hendes lillebrors langstrakte sygdomsforløb i kø for at give føde til knuden i maven.

Er svarene udtryk for, at vi overfortolker vores børn langt ind i helvede, hvis de afviger fra normen eller afprøver sider, vi voksne ikke ønsker skal dominere. Som vi voksne ikke bryder os om, men som er et normalt udviklingstrin i børnenes liv? På det eller andet tidspunkt skal de jo for pokker prøve grænser med det, ikke? Vi lyver sgu alle sammen fra tid til anden. Det skal bare ikke blive det generelle billede. De skal blot prøve at finde grænsen? Eller hvad? Som man spørger på Google, får man svar. Eller mangel på samme.

Men hvordan pokker tackler jeg det bedst muligt? Skal jeg tale med hende om det og gøre opmærksom på, hvad der er sandhed og hvad der er løgn, eller skal jeg lade som ingenting, og kun tage mig af det, der kan skabe problemer for hende – og mig som forælder? Jeg bryder mig ikke om, at hun lyver, men de fleste af løgnene kan jeg sagtens leve med og tillægge hendes alderstrin.

Som det er nu, gør jeg hende opmærksom på, når hun ikke fortæller sandheden. Fortæller hende vigtigheden af at huske at vaske hænder. Fortæller hende, at det vidst er noget hun digter, når fantasivennen har inviteret hende på middag, og at hun stadig lige skal prøve at smage, og fortæller hende mere bestemt, at det ikke er godt at fortælle noget, der ikke er sandt – og især ikke, når det gælder noget med død og sygdom. Fordi det gør os kede af det, og fordi andre ikke ved, at det er usandt, og kan blive bange.

Hun benægter løgnen hver evigt eneste gang – siger, at jeg er dum og at jeg ikke har ret. Det kan jeg godt rumme. Jeg håber sgu ikke, at jeg ødelægger hendes selvtillid og udvikling ved at fortælle hende, at hun lyver, men jeg tillægger altså ærlighed stor værdi, og vil gerne give min datter samme følelse.

Har du en lille lystløgner på samme alder, eller har du brugbare erfaringer i ærmet, vil jeg sætte pris på, hvis du åbner op for posen og deler ud af erfaringen!

Reklamer