20. september. Åbent landbrug. Bytyper og hipstere og dem, som måske engang selv har boet på landet valfarter til et udvalg af danske gårde, der slår dørene op til de mere eller mindre moderne landbrug og viser livet på landet anno totusindognoget.

Jeg synes, det er en skide god ide, og som markedsførings-menneske, ville jeg ret gerne have stået bag deres noget nær nudging-agtige reklamekampagner i bybilledet, hvor ovennævnte typer skal indfanges. Inklusiv mig selv. Jeg falder så i den sidste kategori – ja, har endda arbejdet på en landbrugsskole som ung. I køkkenet, forstås.

Nu må jeg nok se mig selv som byrotte, selv om jeg drikker forsvindende lidt cafe latte og ikke ejer en Christianiacykel. Men mine børn bor ret langt fra mejetærskere, hanegal og køer, der vifter fluerne væk med halen. Så vi fulgte strømmen, og satte kursen mod et økologisk landbrug i omegnen kl. 10.00. Bevares – bybørnene(s forældre) skulle jo lige vågne. Vi var ellers klar fra kl. 5.00.

Inden vi kørte, sagde jeg til min mand, at der måske nok kunne være mange, når det var den eneste øko-gård i selskabet, og så tænkte jeg måske, at der ville være en 100 mennesker eller sår’n. Og som vi trillede ud af den smalle vej, var der da også et par bilet i halen på os. Men da vi kom frem, måtte vi sande, at der var minimum et par tusind andre, der havde fået samme idé kl. 10-nul-dut. Vi var ikke i nærheden af at kunne parkere tæt på gården, og flere kom til konstant. Snak lige om en succes – apropos, at jeg gerne ville have stået for deres markedsføring…

Den autentiske økologiske bondegårdsoplevelse kunne sagtens mærkes og ses mellem alle de (voksne) menneskerne, der i munden på hinanden jublede over “grissebasser” og “muhkøer”, og var ved at falde over deres egne ben i bare iver over at instagramme det hele. Og ungerne fik da også klappet får og set frilandsgrise og køer lang afstand. Mindstemanden fik et big time fiks af traktorer og andre landbrugsmaskiner, og søster blev glad, da vi havde købt en økologisk spegepølse og fået en ballon. Her fornægter bybarnet sig ikke. Heldigvis er ingen af mine unger bange for at blive beskidte, og sat glade og mudrede i bilen på vej hjem. Jeg tror ikke, de havde fået en større forståelse af, hvordan man arbejdede på landet, eller hvad forskellen på land og by var – for dem var det nok mest af alt som at komme i zoologisk have.

Men det underkender ikke, at det er et pokkers godt arrangement, og har da også sat gang i at friske gamle Facebook-kontakter op, så vi en dag kan komme på visit hos dem, mor voksede op sammen med, og som ikke lod landlivet ligge tilbage. Så børnene kan få et lidt mere nuanceret billede af et andet liv, end vores, hvor der ikke er menneskemylder og boder og balloner til alle.

aabentlandbrug2015 - 1

aabentlandbrug2015 - 2

Reklamer