Så blev der stemt, og ungerne var selvfølgelig med! Det ligger mig meget på sinde, at mine børn lærer, at den demokratiske process er deres ret og en fest for folket. Begge var med i boksen (den søde tilforordnede lod mig få handicap-boksen, så der var plads til Prins Pilfinger i klapvogn og prinsesseudklædt tøsebarn på 4 år. For 4 år siden var hun og barnevognen ikke så velkommen selv samme sted…). Hun har været med mig ved alle afstemninger siden sin fødsel. Denne gang bestukket med en Innoncent Smoothie og en ostehaps, for at forholde sig nogenlunde i ro efter en dag i børnehave. 

Jeg er stolt over at stemme, og jeg er stolt af at have ungerne med. Stolt af dem, og at vi har det parlamentariske system, vi har. 

Nu sover ungerne, og og manden og jeg ser valg. Og surfer internettet. Og Instagram. Og bloggen – selvfølgelig! Fandt et billed på Instagram med teksten “Mit flæsk er ikke et valg”. Det er så sandt, som det er sagt – og ret sjovt😄 Flæsket hænger ved, som politikere til kameralinsen. 

Men det skyldes mine børns fødsler – og lidt cola.

Og mit kryds i dag tog også udgangspunkt i mine børn. Nu og i fremtiden. Hvor jeg før tænkte på mit eget, så er børnene i højeste grad grundlag for mine handlinger og holdninger. De var med fysisk og mentalt, da krydset blev sat. Jeg håber, det bliver et godt valg. For Danmark og for dem. Nu og for fremtidige muligheder. 

Som småbørnsmor, er det nu langt over min sengetid og så må jeg vente til i morgen med at se, om min og ders stemme får indflydelse. 

Reklamer