Det fesne ved Facebook, ikke…? Det må nok være at se alle andres Mors Dags gaver poppet lige op i fjæset, når man på 4. år og efter at have klemt to børn gennem understellet, stadig aldrig har oplevet at få én selv. Trods hints og at have prep’et Ældstepigen til at sige “Ej, Far! Ved du godt, at det er Mors dag i dag”. 

Suk! Må nok se mig slået af tablet-spil og almindelig ligegyldighed overfor sådanne kommercielle tiltag, indtil børnene er gamle nok til at falde for det selv. #damnit 

Det er lidt skørt at føle sig lidt stødt på manchetterne over en manglende dusk blomster eller en æske chokolade, men tanken i sig selv kunne nu være meget rar. Bare sådan “vi ser dig”-agtigt/”tak fordi du gør alt mellem himmel og jord for os”/”uden dig ville hele familiepuslespillet bryde sammen”-kind-of-way.

Men gave eller ej, er det ret rart at have denne finke at hygge med, imens far løber og lillebror sover og det hele i et øjeblik føles overkommeligt, inden mandag banker på igen.

  

Reklamer