Når man har besluttet sig for ikke at skulle have flere børn og der ikke just er drenge-boom i vennekredsen, så skal man af med diverse babyting og andet godt, som børnene vokser ud af, før pengepungen har fået pusten igen. Pigetøjet er givet væk til naboer og venner, men drengetøjet ligger og samler støv. Og så tænkte jeg: Sådanne Køb/salg/bytte-sites på Facebook og iPadens pendant: Reshopper. Smart! Så kan man sætte til salg i nærområdet eller lignende og give indkøbet af den næste størrelse et tiltrængt pust!

Hurtigt har jeg dog desværre erfaret, at sådanne sider ikke just er gode handler og venlige mennesker. Selv om der opfordres til en god tone fra administratorers og grundlæggeres side af, er det som om, man kan svine folk til og stadig forvente at få varerne til ingen penge og med prismærke i stadigvæk. Der er godt nok ikke meget pli over at byde 10 kr. for en stort set ubrugt Hummel-body, der i forvejen er sat til 40 kr, og så efterfølgende skælder sælger ud over at ønske at sælge til den i forvejen fair pris.

Jeg bliver seriøst irriteret over mennesker, der kan få sig selv til at søge efter nyt tøj med mærke i til urimeligt lave priser. Så kommer jeg ærligt talt til at tænke: Ved du hvad, forkælede finke? Så er det, du søger “udsalg” i butikkerne og ikke en salgsside for brugt børnetøj… Hvad der derudover undrer mig, er at der er SÅ mange mennesker, der har ubrugt mærkevarebørnetøj liggende med prismærke på, som de så tilbyder ovenstående køber. Og så går diskussionen og den dårlige stil for alvor i gang igen. For det forventes solgt til en slik. Ingen respekt for nypris, stand eller sælgeren for den sags skyld. Det magter jeg simpelthen ikke! Så er vi ikke engang begyndt at tale om, hvordan der bliver rynket på næsen af godt tøj fra H&M eller Kvickly…

Der ER gode og seriøse handler. Der ER mange, som respekterer sælger og den værdi, tøjet stadig repræsenterer. Men der er godt nok også mange, der ikke gør.

Ville de pågældende mennesker seriøst stå ude i butikkerne og skælde ud på ekspedienten over ikke at kunne få det nye tøj til 85% af prisen? Ville de seriøst svine ekspedienten til i butikken, hvis de ikke lige havde gidet svare tilbage på handlen i 1, 2 eller flere døgn, og ekspedienten så havde hængt tøjet tilbage på stativet til salg igen? Kalde det dårlig service og blive tøsefornærmet og sige, at man var utålmodig – i øvrigt uden at kunne stave til utålmodig (“utoldmodig”)? Hævde, at man byder dem en “dårlig tone” ved at sige, at sige, at tøjet stadig er til salg, når den pågældende ikke selv har taget sig sammen til at svare tilbage?

Nej, det ville de sandsynligvis ikke. Men det “må man åbenbart godt” i cyberspace. Så kan selv en småbørnsmor forvandle sig til en forum troll på nul komma fem. For en brugt Småfolkdragt eller Krutter-bluse. Det er, i mine øjne, seriøst latterligt og siger ofte mere om købers egen attitude.

Hvor blev ordentligheden af? Hvornår begyndte vi at forvente at få – og kun på vores præmisser? Hvornår begyndte vi at vrænge på næsen af brugt (mærke)tøj og rimelige priser på dette, for så bagefter at iklæde poderne dette tøj og polere imaget og selvtilliden udadtil overfor omverdenen? Fremstå pænt på ydersiden, men alt anden end ordentlig inden i.

Derfor får Mødrehjælpen nu alt mine børns gamle tøj – mærke som mainstream. Ja, jeg kunne godt bruge de 200-300 kr, jeg samlet set kunne have solgt godt tøj for, hvis køber respekterede de i forvejen lave priser. Men nu får Mødrehjælpen det hele og det har jeg det rigtig godt med. Det som er som nyt og det, som er godt, men brugt og som stadig har mange gode stunder og lege i sig. Jeg vil langt hellere forære det væk, end at udsætte mig selv for forkælethed uden rimelighed i sig. Så hellere give tøjet til et sted, hvor enten pengene for salget eller selve tøjet går til nogen, som rent faktisk værdsætter det og tillægger det værdi – uden at skabe sig for 50 kr.

Reklamer