OMG! Kom ned i stuen i dag efter at have skiftet yngstemanden og så, at DR Ramasjang åbenbart var blevet skiftet ud med TV3 og Paradise Hotel. Af ældstebarnet, der havde hugget fjernbetjeningen.

Det forstår hun selvfølgelig ikke meget af endnu, knap 4 år gammel, men man behøver ikke lægge spor ud, vel? Det er ikke den “karrierevej”, jeg ønsker for hende. Får nærmest åndenød ved tanken! Og så er der lige det der med, at hun hører alt – som i ALT – i radioen og TV og stiller spørgsmål til det hun hører, men som hendes lille hjerne endnu ikke har kapacitet til at rumme.

Nå, men fred med det. Vi skiftede tilbage til Ramasjang. No harm done, right?

På vej hjem fra svømning lyder det pludselig fra bagsædet: “Mor, hvorfor har jeg aldrig været på fjernsynet?”

Mig: “Vil du da gerne det, skat?”

E: “Ja, hvorfor har jeg aldrig det?” (…med eftertryk på aldrig…)

Mig; “Det kommer du måske engang, eller måske ikke. Det ved man jo aldrig”

E: “Jeg vil altså i fjernsynet. Og så ønsker jeg mig nogle sko med høje hæle, når jeg bliver 4 år. Sådan nogle der er lilla og hvor man kan se tæerne. Og så skal de have en sløjfe på, mor.”

SUK! Måske 5 minutter med Paradise Hotel var for meget? Skadelig dosis endda! Jeg aner ikke, om nogen i Paradise Hotel anno nu har lilla højhælede med peeptoe og sløjfe. Jeg ejer i hvert fald ikke sådan et par.

Reklamer