Hov! Hørte jeg nogen sige ferie? Det tror jeg nok, jeg gjorde. Ferie til moi! Og familien altså… Åh lykke! Ikke nok med at der er fredag, så er det også feriefredag!!!!! OPTUUUUR!

En hel uge uden planer, fraset frisørtid og MFR-vaccine – førstnævnte til mig; sidstnævnte til lillemanden. Når nu den pokkers mæslinge-epedemi er over os, så må man hellere få kridtet skoene, ikke?

Hvad hørte jeg lige mig selv sige En uge uden planer? Ha ha ha…AS if! Det kan godt være, jeg ikke skal på job og til møder og udtænke kreative kampagneplaner. Men uden planer er vidst at omgås sandheden lemfældigt. Sove længe har vi ligesom opgivet for lang tid siden med Überfrisk 1 og 2 i huset og sådan noget med at løbe en tur om morgenen og se solen stå op, bliver der nok heller ikke meget af. For der skal ryddes ud i hytten og ryddes op, inden vi får besøg af Hr. Ejendomsmægler, der skal vurdere herligheden. Og så skal der køres affald på losseren og sorteres ud i ungernes tøj. Hvad sker der i øvrigt for, at de BEGGE vokser ud af alt (alles, siger jeg dig) 1,5 måned før vi skal købe forårstøj og -sko??? Det de fik i julegave passede da så fint – og nu er det håbløst for småt! SUK!

Nårh ja, så skal jeg også have beskåret syrenen i baghaven, som den gamle, nysgerrige nabo klager over er for høj og skygger for hans havepavillion (hvis bare man var pensionist og havde tid til at sidde i en havepavillion, og tænke over naboens haveplanlægning…eller noget), og jeg må vidst hellere få ryddet lidt op derude. Og så skal lillemanden have et skab til værelset og varmegenvindingsanlægget på loftet skal have nyt filter – og faste læsere vil måske også synes, at det er NU, jeg skal investere i en ny computer, så bloggen kan få lidt liv og indhold igen.

You see the picture????

MEN: Om børn og mand vil det og vejret også viser sig fra sin bedste side, så skal det sgu nok blive en ganske glimrende uge. Tanken om den er i hvert fald særdeles sød!!!!

God weekend derude!

Reklamer