Jeg gør kke så meget i det der med at være alene hjemme. Det er ligesom ikke rigtig en mulighed p.t. Der er altid nogen sammen med mig og jeg drømmer indimellem om, at have huset for mig selv. Bare en time, bare en halv dag, bare en hel dag… Måske jeg ville gå rundt om mig selv og føle, at det hele var forkert. Ved det ikke. Har ikke prøvet det i knap 4 år.

Så er det jo godt, at ens arbejde kan sørge for, at man en gang om året er “alene ude”. Har spist min aftensmenu i fred og ført en intelligent samtale om voksne emner, jeg har haft pænt tøj på og håret sat op i en fancy frisure, og i nat har jeg udsigt til en hel nats søvn, om mine naboer på hotellet vil det, altså. Mor her er simpelthen på hotel! Mæt og træt efter en intens konferencedag og nu under dynen og vågen til længere end kl. 22!!! Insaaaaaaane!!!! Kan sgu ikke huske, hvornår jeg sidst var det. End ikke nytårsaften lod det sig gøre. 

Har magten over iPaden, fjernbetjeningen og min nat og badeværelset i morgen!!! Wuhuuuu. Se det skulle man altså have noget oftere. Tænker hele tiden, at jeg burde sove nu, men jeg kan jo sove til kl 8.30 i morgen og skal ikke have et lille menneske stående ved siden af min seng et sted mellem kl. 3.30 og 5.00 for at proklamere, at hun er sulten. Eller en baby i sin tremmeseng, der terroriserer natten men hoste, manglende sut eller hysteri. De er begge elsket til overmål, men det der natteroderi kommer jeg aldrig til at holde af. 

Godnat derude! Mor over and out!

Reklamer