Jeg kan næsten ikke magte, når folk siger Glædelig bag(h)jul i dagene efter jul og nytår. Hallo! 5. Klasse har ringet og beder dig komme tilbage til din plads…

Men det er sgu lidt fesent, at juleferien nu er slut, og mandag og et nyt arbejdsår kalder uigenkaldeligt i morgen. Piv! Der har været stunder, hvor både ældstebarnet og jeg har ønsket, at børnehaven var åben, men alligevel har det været hamrende rart ikke at skulle noget og at gå og daske sammen hjemme – inklusiv faren! Vandt vi en million, skulle den bruges på mere fritid sammen!

Med fare for at lyde som om, jeg ikke kan lide mine børn, vil jeg sige, at jeg har haft godt af at være lidt væk fra dem mentalt og lade faren tage over på mange ting i dagtimerne. At kunne tage en pause og bruge tid på mig selv i form af træning og en tur ind til City. Har hygget med ungerne og prøvet at skælde mindre ud (prøvet med svingende held). Den yngste har elsket at være hjemme, den ældste har savnet vennerne og er nu nået et punkt, hvor den indestængte energi transformerer sig til dårlig opførsel og en udvidet version af test af (vores) grænser. Ikke i ond hensigt, men simpelthen fordi der har været så stille i to uger, og det i hendes øjne har været hamrende kedeligt. 2 uger er et langt break fra den genkendelige hverdag, når man er 3,5 år. “Jeg synes, det er kedeligt, at børnehaven ikke har åbent i dag”.

Jeg har hygget mig. Slappet af? Not so much… Men hygget mig. Kommer til at savne det og bliver lidt trist og træt ved tanken om, at der skal smøres madpakker i morgen, og bringes og hentes og arbejdes fuld tid igen. At manden skal arbejde aften og weekend og alting skal nås på alt for lidt tid. Så kører familielivsbussen for alvor.

Reklamer