Kan du huske, dengang du var tween (selv om ordet ikke fandtes dengang) og teenager og rullede med øjnene over dine forældres skemalagte hverdag med aftensmad kl. 18, lange indkøbslister og faste sengetider? Deres planer, som de forventede, du passede ind i, fordi det havde været sådan, siden du var barn? Hvor meget du tænkte, at det skulle du eddersparkdrøneme lave om på, når du flyttede hjemmefra. Så kunne aftensmaden vente til kl. 21, hvis det passede dig bedre og ingen skulle løfte en finger og sige “husk” eller “Sådan gør vi ikke her i huset”. Måske ikke, men sådan havde jeg det altså. Åh, hvor jeg længtes efter at kunne sætte dagsordenen selv. Måske derfor, jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 16 år…

Hvorfor kunne de voksne ikke lige tage en slapper og gøre tingene, når der var brug for det eller lyst til det. Hvorfor så pisse up-tight hele tiden? “Ryd op efter dig”, “sig tak for mad”, “det bor andre end dig i huset”, “Nu skal du i seng”.

Aftensmaden blev spist kl. 21, da jeg flyttede hjemmefra – ja, faktisk ind til lang tid inde i mit forhold til min mand. Koncerter på hverdage og i weekenderne, længe oppe og sove til vi vågnede, jobbet blev passet, men fritiden var vores egen. Ingen løftede pegefingre. Og så fik vi børn. Eller måske nok nærmere: Vi fik 2 børn.

Med den første var vi ikke skide gode til det der med timingen. Vi skulle lære, at aftensmaden skulle planlægges og ikke først indkøbes og påbegyndes, når hun VAR sulten. Ingen planer for, hvad vi skulle spise i morgen. Det der med sengetiderne kom hen af vejen – og efter som hun altid har stået op før kl. 6, så lærte vi også at gå i seng før kl. 22. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, you know.
Og der er ikke grænser for, hvad vi har glemt at pakke til familieudflugter, fødselsdage, ferier m.m. Der er panikshoppet alt fra tøj til bleer, sutter, mad – ja, sågar en IKEA-højstol kl. kvart i lukketid.

Men så kom nr. 2. Vi tænkte, at vi havde lært en masse og kunne tage den på rutinen denne gang. Men også her blev vi klogere. Det er utopi med to børn! Jeg er faktisk et ganske koordineret og planlæggende menneske. Det er en stor del af det, jeg tjener mine penge på uden for blogland. Men jeg skal da love for, at der er kommet planlægning på drengen, efter nr. 2 har gjort sit indtog. Madplan, indkøb til hele ugen hver søndag formiddag, arbejdstider og mulighed for overarbejde, lister over hvad der skal gøres i hjemmet weekenderne og ferierne for at skaffe mere overskud i hverdagen, overblik over økonomien og indbetaling til vedligehold og uforudsete udgifter, planlagt ferie (aka. hvem-tager-hvilke-lukkedage), faste spisetider, i seng før kl. 22 osv. Sexlivet er dog endnu ikke lagt i skema. Men måske det ville have det bedre, hvis det blev det…

Det har givet et fantastisk overblik over hverdagen og både min mand og jeg sætter pris på det. Vi er for alvor blevet voksne. Vi er for alvor blevet forældre.

Ud over alt det planlagte, gør vi også nogle enormt forælderagtige ting (i hvert fald, som jeg husker det i hvert fald) – noget jeg ikke engang overvejede i min ungdoms vilde dage. Det ville bare have været FOR “sat” at gøre. Men nu luftes og bankes der dyner og madrasser, når der er hård frost på vejrkortet, og der gøres hovedrent i ferierne. Der skåles “godt nytår” på fortovet mad naboerne. Vi sidder med tårer i øjenkrogen, når der er luciaoptog i børnehaven og vi har faste ture til genbrugspladsen, hvor affaldet i traileren er sorteret og pakket i en sådan orden, at det, man skal af med i de første containere, står først.

Fårk! Farvel ungdom og hej forælderskab. Nu forstår jeg bedre, hvorfor vores forældre altid prædikede mad kl. 18.00 og rengøring lørdag formiddag. Simpelthen for at have tid til sig selv også. For ikke at halse bagefter. Fordi det bare et såååå meget nemmere. Hvis man altså er til den slags. Og det er vi åbenbart. Og jeg er faktisk lidt glad for det. Så kan jeg bilde mig selv ind føle, at jeg er godt med og har styr på tingene og har mere tid til familien.

Reklamer