Who would have thought… Undertegnede med forklæde på og i fuld gang med at ælte en pebernøddedej… Enten er der to torsdage i denne uge eller også er det fordi moderskabet er ved at indhente mig for alvor, for jeg havde faktisk lyst til at bage og den idé var Lille E med på! Stor-skrålende til “Når en peberkagebager, bager peberbagekager…” stod vi der og piskede, æltede og trillede og trykkede pebernødderdej på bageplade. Og voila…600 pebernødder til jul, 1 års fødselsdagsfejring, jobbet og lækkersulten.

Pebernødde-overload

Man plejer at sige, at det dufter brunt og brændt – og det plejer ellers også at være devisen, når jeg bager. Liiidt for brunt og noget mere brændt, end det burde. Men denne gang gik det da meget godt.

Hvis du trænger til at folde dig ud i pebernøddebagningens kunst, kan jeg hermed sige, at denne opskrift er (bage)idiotsikret, da jeg åbenbart kunne gennemføre projektet 🙂

 

Pebernødder

  • 250 g smør
  • 250 g sukker
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. hvid peber
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 1 dl piskefløde
  • 500 g mel

Smelt smørret pisk det sammen med en el-mikser, til sukkeret er pisket godt ud. Piskefløden piskes i ved lav hastighed. Bland krydderier, bagepulver og natron i melet og rør det i dejen, til dejen bliver fast. Ælt dejen sammen med hænderne og tril den ud i pølser på tykkelse med en lillefinger. Skær dem i små stykker (ca 1 cm lange) og tryk dem let sammen i toppen. Sæt på bageplader og bag dem i 8-10 minutter ved 200 grader. De skal ikke blive alt for brune og pas på at de ikke får for meget under bunden.

Velbekomme og god weekend!

Reklamer