Nå, men jeg skrev i går, at jeg glædede mig lidt til at komme på job i dag, ikke? Det kom jeg så ikke… I stedet trøstede jeg og tørrede bræk op og skiftede sengetøj hele natten. Både på Ældstebarnets seng, ekstramadrassen og vores dobbeltseng… Sidstnævnte to gange. Damnit! Stakkels lille pige og så så tapper. Åh, hvor jeg selv hader at kaste op – og hun har nu gjort det on and off i 24 timer. Hun prøvede virkelig at komme ud til toilettet, hver gang hun skulle. Men det lykkedes langt fra hver gang. “Mor, når man kaster op, så spilder kroppen maden”, mumlede hun søvndrukkent kl. 3 i nat, efter at have set sin galde i toilettet. Åh, lille skat. Du er så sød og eftertænksom. Lille trold!

Det blev til én uge tilbage på job og så skulle der en barns sygedag til. Jaaaahhhhhhh…NOT! Det var lidt med dårlig samvittighed, jeg ringede til jobbet i morges. Lidt med en følelse af ikke at slå til. Igen. Men jeg vil også gerne passe mine børn selv, når de er syge. Vise dem, at jeg er der for dem og være den trygge havn. Man skulle have boet i Sverige, ikke? Op til 60 dage årligt hjemme til at passe syge børn med 80% indkomstdækning disse dage på den såkaldte VAB-ordning… Men det har vi ikke, så i morgen har jeg lavet en aftale med farmor og farfar om at passe tumlingen, til hun forhåbentlig er frisk. Og ved også godt, at hun bliver 110% forkælet der.

I stedet for at planlægge outdoor-reklame, har jeg passet syg tulle-pige, panikket over at få aflevereing og afhentning af lillebror koordineret med en pige, der ikke kunne være ret langt fra en spand eller et toilet ret lang tid ad gangen, har vasket gulve, sengetøj, vægge med mere. Vasket, vasket, vasket , vasket og vasket. Troede i morges seriøst ikke, jeg skulle nå bunden af vasketøjskurven (ej heller overleve trætheden dagen igennem på grund af minus nattesøvn), og der kom bare mere og mere tøj til. Flere gulvklude og viskestykker og håndklæder. Men 5 maskinfulde senere og 3 læs tørretumbling, så tror jeg, jeg snart kan skimte bunden. Nu skal jeg bare igennem tøjsammenlægningen, før jeg kan skimte min seng! SUK!

Og så håber vi lige i fællesskab på to ting, ikke? 1) at hun nu har brændt det ud, før vi går en ny nat i møde og 2) at hun ikke giver det videre til sin lillebror, tak!

 

Reklamer