Her til aften skulle Ældstetøsen i bad. Imens hun tog tøjet af, studerede hun det tøj, jeg tog væk fra stangen til badeforhænget, hvor det hang til tørre.
“Hvad er det, mor?”, spurgte hun, da jeg fjernede mit nyeste køb til garderoben og joblivet fra stangen.

“Det er mors nye jakke”, svarede jeg og viste hende den korte sorte blazer-ting med palietter ærmerne, som jeg har købt.

“Den kommer du slet ikke til at se tosset ud i, mor. Det gør du altså ikke. Den er så ikke skør. Du bliver fin i den, mor”, konstaterede hun, imens hun skiftevis kiggede op på mig og hen på jakken. “Den er slet ikke så grim, mor”.

Øh, jamen tak, din lille loppe! Det satser jeg da heller ikke på, nu hvor jeg har brugt penge på den. Hvor fa’en har hun lige det fra???
Men man skal jo høre sandheden fra børn og fulde folk, ikke? Og på en eller anden måde afspejlede hendes ord mine egne tanker, da jeg stod i butikken. Var jeg for gammel til palietter? Blev det patetisk, når jeg nu ikke hænger ud i byen længere, men er hjemme og tørrede gylp op og rydder op og skriver brokke-blog-indlæg om familielivet. Og når 33 år puster mig i nakken. Men det var jo kun palietter på ærmerne… Ville jeg få den brugt? Men jeg syntes jo, den var fed og havde kant og herfra skal livet jo starte som mor til to og med et joblivet og et familieliv.

Så palietter blev det. Og så håber vi ikke, at jeg bliver helt grim i den 😀

Bedøm selv

IMG_1203.JPG

Reklamer