Jeg hedder Mette, jeg er snart 33 vintre – og jeg elsker at vaske vasketøj og lægge det sammen. Sådan er det bare og sådan har det altid været. Indrømmet, har jeg faktisk virkelig svært ved at lade andre vaske mit og mine børns tøj. Det rører et eller andet indeni mig, når nogen (af GODHED har vasket tøj for os for at lette hverdagen, hvis mine børn f.eks. er blevet passet eller hvis den ældste har været på overnatning hos farmor og farfar. Jeg bliver ikke sur eller ked af det – der er bare et eller andet, der virker mærkeligt og forkert inden i mig. Jeg brokker mig ikke, men jeg kan bare ikke rigtig lide det. Det skal være, dufte og føles, som når jeg selv gør det. Hvorfor ved jeg ikke? Måske fordi jeg som datter af en enlig mor med fuldtidsarbejde ofte havde vasketøjstjansen som barn – eller fordi jeg tjente mine egne penge fra jeg var 13 år og købte tøj for de penge, som jeg havde knoklet for. Don’t know.

Faktisk tror jeg ikke, min mand ved, hvordan man betjener vores nye vaskemaskine. Heller ikke den gamle, for den sags skyld. Og det er bestemt ikke dovenskab fra hans side. Har har ikke fået lov. Der er et eller andet zen-agtigt for mig i at vaske tøjer, hænge det op og bagefter lægge det sammen og hænge det på plads. Ja, endda stryge det fra tid til anden. Jeg tømmer hovedet for tanker eller får bearbejdet noget, som har naget, imens jeg møjsommeligt lægger hele husstandens beklædning sammen.

Strange, men her har du min OCD. Hvad er din (mor)særhed??? Fortæl, fortæl, fortæl!

Reklamer