For første gang i over 10 måneder fik jeg tid til noget, jeg virkelig har savnet! Sex? Nope. Shopping? Nope. Syning: Yes, baby!

Støvede min elskede symaskine af, som er ca. lige så gammel som jeg, men syr som en drøm. Ja, lyden af den efter 10 måneders sy-cølibat var sgu lige ved at give mig tårer i øjnene. Et lille åndehul – et glimt af tiden før vi igen hoppede lige lukt i familiefælden og startede forfra igen. 

Mand og børn var overraskende medgørlige i den lille time, jeg fik lov at sidde og sy, sippe kaffe og synge til MyRock på DAB’en. Man kunne godt blive ret afhængig af, at de var det noget oftere. BUM!

20140817_144827

Det blev ikke til noget vildt fancy og tidskrævende projekt. Man ved jo aldrig, hvornår mit lille zen-øjeblik afbrydes af barnegråd eller generelt familiekaos. Men et sengesæt til sønnike blev det til. Og det er nu blevet ganske godt, når jeg selv skal sige det. Nu skal jeg bare lære ham at sove sødt (og længe) i det, så jeg får tid til endnu flere kreative udfoldelser (o:

FB_IMG_1408282692248

DISCLAIMER: Jeg elsker altså mine to mini-banditter. Og manden også. Bare hvis du skulle være i tvivl. Men en vis ironi går nok også an, uden at kommunen kommer og banker på døren (o;

Reklamer