Vi kunne komme mange fine steder uden hende Lille E… Det gør vi dog ikke så meget i, altså det der med fine steder, hvor fedtfingre, snotnæser og snak om prutter ikke er tilladt. Men alligevel… Det kunne måske være lidt nemmere, at tale med den ældre dame på den anden side af vejen, som spørger så interesseret til børnene og sludrer om løst og fast, hvis IKKE Lille E stod og rodede sig selv i skridtet eller smed underbukserne og spankulerede med r*ven bar hen ad fortovet i løbet af samtalen. Mindre pinligt for moren. For barnet synes ikke at være påvirket af situationen.

“Jamen, man kan jo pludselig mærke noget, når man sådan ikke har ble på”, sagde den ældre genbo tøvende, imens hun skævede til barnet og prøvede at finde den rette grimmasse, da jeg beder E om at få sine små fedtede fingre ud af sine ædlere dele. Det kan hun have ret i og jeg vil sige det sådan, at E har undersøgt en del, siden hun smed bleen for 6 uger siden. I løbet af samtalen på 10 min måtte jeg gentage min opfordring venligt, men bestemt, 5-6 gange yderligere.

Det er da rart, bevares, men på åben gade sætter jeg måske nok grænsen. Den sociale grænse, min datter tydeligvis ikke har opnået endnu. Jeg går ind for frihed og at hun skal have det godt med sin krop og sin nøgenhed. Ja, hun render nøgen rundt, hvor hun kan komme til det hjemme og “lufter rumpen”, som hun kalder det. Det er en naturlig del af hendes udvikling. Freud har med garanti en fase for dette, I’m sure!

Jeg prøver nu at finde en passende måde at afværge samme situation i Fakta eller til næste weekends familiesammenkomst med knap 100 af min mands slægtninge. For ærligt talt: Frihed eller ej, så får jeg sgu lidt røde kinder, når hun “udvikler sig” i al offentlighed p.t. (o:

Reklamer