“Hvis man passer en baby, kan der godt gå lort i den. Det ved Villads fra Valby”. Sådan starter en af Lille Es børnebøger. Og det er så sandt, som det er sagt. Og, når man har med en treårig at gøre, åbenbart.

Hvis du har et anstrengt forhold til fæces, skal du nok ikke læse videre. Heller ikke selv om det faktisk var ret sjovt. Altså bagefter. Og måske man skulle have været der. Og ved nærmere eftertanke, nej. Det ville man ikke have lyst til. Måske det bare skulle være ens egne børn. Og så er læserskaren begrænset til to… Men er du ikke afskrækket, så kommer det her:

Havde frk E i bad her til aften. Huhej, hvor der blev plasket i badekarret. Huhej, hvor hun hyggede sig. Jeg benyttede lejligheden til at rydde af efter aftensmaden, imens manden puttede lillebror. Pludselig råber E fra badeværelset: “Mor, jeg skal tisse”. Jeg svarer, at så må hun gå på potten. Den står lige ved siden af. Hun råber igen: “Mor, jeg skal tisse”. Så gå dog for fanden på potte. Den er jo lige ved siden af!!! Jeg trasker op til badeværelset og hun står op i badekarret og hendes ansigtsudtryk afslører, at der er andet i vejen. Jeg rækker hende hånden, så hun ikke falder på vej ud af badekarret. Så hun hurtigt kan komme på potte. Og hun rækker mig sin hånd… For så at aflevere en stor fed l*rt lige i hånden på mig!!! Ewwwwwwwwwww!!!!

Jeg aner ikke, hvordan jeg har set ud i ansigtet. Men mit udbrud var ikke for små børns ører. Men altså. Adrrrrr!!!!! Hvordan pokker kom den tanke lige gennem hendes ellers kloge hoved????? Var det lige den mest logiske løsning? Ganske givet. For så var hun da af med den…. Og hvem fikset ting her i verden? Det gør mor!

Hvis der findes et tidspunkt, hvor man med rette kan benytte udtrykket “Tak for lort”, så var det vel der, tænker jeg. Både i bogstavelig forstand og med sarkasme i stemmen. Det troede jeg alligevel aldrig, jeg skulle opleve. Og satser stærkt på, at det var en engangs’fornøjelse’!

Forresten valgte lillebror også at sende sine efterladenskaber ud igennem siden af bleen og efterlade dem på sin fars tøj. Hvorefter mor her måtte redde ham (altså faren) og overtage det indsmurte barn. Og fikse tingene. Igen. De ting læser man altså ikke om i bladene eller What to expect when you are expecting.

Alt i alt dagen i dage vidst betegnes som en lortedag (o:

Reklamer