Jeg skrev et lignende indlæg, sidst jeg var på barsel. Men intet har ændret sig på tre år, er jeg ked af at konstatere. De ældre beskylder de unge for at have dårlig pli, men mange unge kunne med rette sige “Spejl, og DOBBELTSPEJL” (eller…måske? Har ikke rigtig den rette lingo under huden mere, efter jeg har passeret de 30…).

For hvad sker der liiiiige for ældre mennesker, der har trang til at gøre livet surt for småbørnsforældre? Som får et kick ud af at skælde ud på sagesløse mødre med barnevogn eller som sidder og venter på enhver lejlighed til at skælde den yngre generation ud? (Ja, sådan virker det!). Hvor blev de venlige gamle damer af, der nev i fede barnekinder, smilte sødt og havde tvivlsomt smagende tyske frugtbolcher i en dåse i tasken. Hvor blev de ældre herrer af, der havde en kæk og munter bemærkning i ærmet. Hvor fa’en er de forsvundet hen?

Nu hvor jeg færdes ude i samfundet i formiddagstimerne, er det som om, min barnevogns blotte tilstedeværelse er som et rødt flag for dem, som ikke længere har noget at få tiden til at gå med. Jeg har ikke kasketten siddende alt for højt oppe på hovedet eller bukserne hængende så langt nede, at der ikke skal meget sidevind til, før de falder ned. Jeg råber ikke “Hvad fuc* rager det dig” (…har rent faktisk styr på min grammatik og har også undervist i den…) eller fylder bussæderne eller fortovet. Jeg er 30+ og vil bare gerne gå en tur med min spæde søn i barnevognen eller vedligeholde mit hus og min have. Forstadskedelig og det hele.

Men hvis jeg tænder græsslåmaskinen kl. 18.00, så er det midt i maden, skriger den gamle mand i baghaven. Og hvis jeg tænder den kl. 13.00, er det midt i middagsluren. Og kl. 19.00 er det midt i nyhederne… Jeg tænder den af omtanke ikke i tidsrummet før kl. 8.00 eller efter kl. 21.00. Hertil tænker jeg faktisk på mine medmennesker. Men jeg er ret sikker på, at du også ville finde lejlighed til at råbe ad mig, for kl. 9.00 er det vel sagtens midt i formiddagskaffen og kl. 15.00 midt i Landsbylægen eller hvad pokker TV2 Charlie sender på det tidspunkt. Og når jeg så sidder og putter mine børn og prøver at få dem til at falde til ro kl. 20.00 og du finder tid til at slå dit græs eller råbe til de øvrige naboer over hækken, så står jeg ikke og råber af dig. Jeg affinder mig med, at sådan er det, at bo i Suburbia. Sådan er det, at have naboer i et parcelhuskvarter.

Og til det midaldrende/60+ ægtepar, som den anden dag pressede mig og min søn i barnevogn ud på kørebanen, fordi de partout skulle gå hånd i hånd på HELE fortovet i stedet for i 2 sekunder at trække lidt til side, imens vi kantede os forbi. I skal ikke snakke om, ikke at vise hensyn. Jeg stoppede op helt ude i siden af fortovet, så vi kunne passere hinanden, men konen skulede surt og manden vrissede, at sådan et “monstrum af en barneslæde” ikke skulle fylde det hele og nægtede at trække lidt til siden, så vi ikke havde andet valg end kørebanen for at passere. Det kaldes dårlig pli. Og ja, det ord kender jeg godt, selv om jeg er under 50 år, men det er længe siden, “kære ægtepar”, at I har slået det op i en ordbog og forstået dets betydning. Og når I er ved det, så læs også lige betydningen af “høflighed” og “omtanke”.

Nårh ja, og så har jeg stadig en hudafskrabning på højre achillessene, fra den anden dag, hvor en pensionist-scooter (eller hvad de der med hare og skildpadde-tempo hedder) på fortovet kørte op i hælen på mig. Og da jeg vender mig forskrækket om og siger av, bliver der fra damen 70+ kvitteret med et “Ja, så må du flytte dig, unge dame”. Da jeg brokkede mig over, at hun bare kørte ind i mig, svarede hun, at det ikke kunne være rigtigt, at de ældre ikke kunne komme forbi”, tiltrods for det faktum, at jeg gik helt inde ved hækken. Og så satte hun køretøjet i hare-mode og ræsede videre. Uden at sige undskyld.

Eller ham den ældre herre, der fandt det nødvendigt at irettesætte mig, fordi jeg havde valget mellem cykelstien eller kørebanen de ti meter, der ikke var fortov i dag. “Det er en cykelsti det her – så find dog et fortov. Eller det er du måske ikke gammel nok til at vide”. Undskyld mig, sure gamle mand. Du er i hvert fald så gammel, at du skal have stærkere briller og en pænere attitude, hvis du får ondt i r*ven over, at jeg betræder cykelstien, hvor der intet fortov er. Og jeg går endda så langt inde til siden, som jeg kan, imens du stadig har 1,5 meter fortov at passere på. Jeg holdt min mund og lod som ingenting. Hvilket bare pissede ham mere af.

Og så vil jeg ikke engang begynde på alle de samtaler, jeg overhører i bybussen p.t., hvor jeg desværre, på grund af en løbeskade, er tvunget til at tage den, når vi skal ind til byen. Alle de sure opstød om unge, der opfører sig ih og åh så dårligt. Om alle de unge, der ingen opdragelse har og ikke kan tale pænt. Om alle de unge, der er forkælede og ikke tænker på andre.

Undskyld, vi har valgt at reproducere os. Undskyld, vi har valgt at sætte nye arbejdstagere i verden, som skal være med til at køre samfundet rundt og betale skat, så I stadig kan komme på sygehuset og få Folkepension. Det vides ikke, om samme privilegier er os i den yngre generation forundt, når vi engang har arbejdet, til vi er 72 år eller mere. Beklager, at vi er sådan en torn i øjet på jer. Men I skulle virkelig tage at se jer i spejlet og overveje, om I selv kunne være med til at provokere eventuelle modsvar fra den yngre generation. I skulle tage at feje for egen dør først, når I taler om pli og opførsel. For vi er faktisk nogen, der stadig efterlever dette og sætter en ære i at lære vores børn det samme.

DISCLAIMER: Fare for generalisering.

Reklamer