De der dyrekort fra Bilka og Føtex, ikke…… Hold nu op, de har haft fat i den lange ende med dem. Der er vildt hype omkring at samle dem (og sikke en fed indtjening, de har haft på det…), og selv om ungen herhjemme kun er 3 år, så har hun fattet, at de andre børn i børnehaven samler og at hendes bog ikke er fyldt ud. Og så uddeler de ikke de sk*de kort længere, bedst som man handler for 1200 kr og har formastet sig i Bilka, for så at få de åndssvags kort til barnet.

Nå, men så er det godt, der findes køb/salg/bytte-grupper på Fjæsbogen. Og som den gode mor, jeg er, cykler jeg rundt og henter enkelte kort hos komplet fremmede mennesker, der også mangler til deres unger. Bytte bytte købmand.

Whyyyyyyy??? Kort sagt: For at gøre poderne glade. Om de så gider bogen, når den er fyldt, det er en anden sag…
Men det er lidt som med narkosalg. To hurtige ring på ringeklokken, en kort udveksling og så afsted igen, ikke? Pushing i podernes tjeneste. Goddamnit. Nu mangler vi kun et kort, og henter det forhåbentlig i morgen. Og så never ever again. I hvert fald ikke før næste dille, hun sætter sig for – om ikke andet så for at få fred lære hende at fuldføre noget, hun sætter sig for.

Reklamer