OMG… I går var der en eller anden, der skrev et indlæg om at vide det meste her anden gang. Og så blev man så meget klogere på, at børn er r*vhamrende forskellige og reagerer forskelligt. Hvor søster havde høj feber, men sov fra vaccinationen med enkelte piv og klynk, har Mr. V virkelig taget prisen som mest umulige og hysteriske feberbaby. Tillykke unge mand… Eller noget.

Han skreg og hylede og sparkede og slog i 5 stive timer i nat. Sov, hylede, sov, hylede…med sådan ca 10 min mellemrum. Han ville holdes og bæres og vugges, ville ligge og sutte på sutteflasken konstant, skreg i vilden sky, når jeg nøs (halleluja for forårsforkølelse), og rundede det hele af med at kaste al sin mad op igen af ren og skær raseri. Og lige gyldigt hvor meget, jeg prøve at trøste og berolige og gøre det bedste for ham, så virkede intet andet end at han til sidst var så træt, at han faldt i søvn.

Sidste gang havde jeg selvfølgelig heller ikke en trodsig 3-årig, der vågnede ved larmen og forvirringen, og derefter også gav sig til at råbe. Tænk sig, hun kan simpelthen også være trodsig i søvne. Det er jeg alligevel imponeret over.

Kunne man bare dele sig i to – eller tre, så man kunne være lige meget for begge børn og samtidig få hvilet ud. Suk!

Well, Well… Det er en noget slatten mor, der skriver i dag. Den oplevelse riger og så helst ikke igen, tak! Har valgt at holde trods-prinsessen hjemme i dag, for ellers kokser hun da helt i børnehaven med så lidt nattesøvn. Så må vi tage den i frigear i dag – og der er med garanti dømt middagslur, om jeg skulle være så heldig, at få begge børn til at sove lidt på samme tid.

Reklamer