Der er altså nogle fordele ved at være andengangsmor, selv om meget forsvinder i bleer, koordinering mellem far og mor og børnehave, ekstrem træthed, konflikter med den store og flaskevask m.m. Nemlig det, at man ikke så let tyer til vagtlæge eller diverse håndbøger for råd, når junior nr 2 opfører sig uden for nummer eller ændrer mønster. Googles lidt måske, men that’s it som oftest. F.eks. i dag, hvor den bette mand er blevet 5-månedersvaccineret og er skidt-mås og hyler hysterisk i perioder og ellers knalder brikker i liften, som til dagens lejlighed er fundet frem igen. Så tænker man nok mere: ‘Det er vaccinen og han er god igen i morgen’ og giver ham lidt Panodil Junior til natten. Kan huske, da Lille E blev vaccineret, at jeg sad oppe om natten af frygt for feber over 40 eller at hun pludselig skulle lade være med at trække vejret og søgte efter svar og viden i alle babybøgerne. En komplet to-guide (og man slår sig på lårene af grin ved den tanke i dag…). Jo, jeg var nok en hønemor…

Men altså, ikke fordi jeg ikke vil ham her det bedste. Jeg ved bare denne gang, at de er nogle seje små sataner, de der småfolk. Jeg er opmærksom og altid inden for rækkevidde, men jeg tager langt letter på den slags ting denne gang. Det er langt letter at følge sin intuition – og ikke mindst erfaring. Der er nogle signaler og følelser, der er indøvet på rygraden.

Så ud over at kunne koge havregrød i søvne, at tage et hurtigt bad, imens barnet sover i barnevognen uden at hænge med hovedet ud af brusekabinen imens, og langt oftere at tænke: ‘Det er en fase, faser går over’, så er det faktisk meget rart, at føle sig en hel del mere sikker på de mindre kriser i livet som småbørnsfamilie. Når man står i det, tænker man ikke så meget over det – så gør man bare. Men bagefter føles det meget godt at have lidt mere selvsikkerhed på det område. Ikke konstant at famle i blinde, som man gjorde første gang.

Og nu: Over and out… Som andengangsmor ved jeg alt for godt, hvordan sådan en vaccinationsnat kan forløbe…. Suk!!!

Reklamer