De der firkløvere, min mand fandt i haven den anden dag – de var ikke ment som et tegn på, at bunder var nået… Karma var langt fra færdig med at lege kispus med mig.
Lørdag morgen vågnede jeg op med en sær fornemmelse i kroppen – pyh ha – kvalme, ubehag, svimmelhed. Ok ingen grund til panik – gravid, det kan jeg i hvert fald ikke være. Men hvad var det så? Jamen, selvfølgelig havde jeg arvet, hvad Lille E havde haft de forgangne to dage. F#cking great!
Heldigvis tog farmand den bette med over til farmor og farfar og jeg sov dagen væk i en tåge af kvalme og svimmelhed.
Natten til søndag, valgte katten så at få tilbageslag og havde man været en flue på væggen, havde man set undertegnede krybe hen af gulvet, da ethvert forsøg på at stå op var nyttesløst, i et forsøg på at tørre, redde, hvad reddes kunne af legetøj m.m. på gulvet og begrænse skaden. Lige hvad der manglede.
Og så ville man jo mene, at bunden endelig var nået… Men ak nej, ak nej!
Søndag morgen, i dag, vågnede manden også op med feber. Are you f*cking kiddin’ me!!!??? Både mor og far ukampdygtige – ARGH!!!!
Bettebarnet er nu så frisk og frejdig igen, at sådan et par skvat til forældre er lig med vredesudbrud af rang. Der var ingen tvivl om, at den lille lige dér syntes, hun havde trukket nitten med os som forældre. Igen igen igen reddede farmor og farfar freden i det lille hjem (jeg skal SÅ meget finde en god tak-for-hjælpen-gave til dem!).
Karma, jeg lægger mig fladt ned nu – jeg overgiver mig nu – jeg gider ikke slås mere. You win! Jeg har ikke mere skyts – please, find en anden, du kan belemre med alskens genvordigheder. Nu SKAL bunden være nået!
Hej Mette
Længe siden jeg lige er kommet med en kommentar, men nu får du altså lige et “god bedring” med på vejen
Og bare så du ved det – så ligner vores 2 unger stadig ret så meget hinanden på temperamentssiden *suk* Men de er selvfølgelig også født med meget få dages mellemrum, hvis jeg husker rigtigt ? Marcus er fra den 20. maj 2011.
Du er ikke alene
Hej Marie.
Dejligt, at du læser med stadig – og tak for ønsket om god bedring. Ja, én ulykke kommer jo sjældent alene.
Og så er det bare rart at høre, at jeg ikke er ene om at have en lille bestemt frøken/herre i huset! Min tumling er fra 16. maj 2011. Der må have været noget i luften de dage….. (o: Håber og tror på, at temperamentet kommer dem til gode i form af en ordentlig r*vfuld gåpåmod og viljestyrke i deres voksne liv!
Kh, Mette
Yes, yes, beklager at måtte fortælle dig at dette er endnu en glæde ved småbørnslivet. Ca. En gang om året (to hvis man er rigtig uheldig) lægger den lille sig med omgangssyge, og så sikkert som ammen i kirken, ligger jeg og nogen gange min mand der 24-48 timer efter….
Men håber du er ovenpå igen;0)
Ja, jeg havde godt regnet ind i kortene, at der ville komme en del sygdomme med hjem, som bettemennesket ville dele rundhåndet ud af til mor og far. Men selv om man regner med, at det vil ske, så bliver man alligevel lige overrasket hver gang (o: Pyh ha – det er som at blive kørt over af en godstog. Vi er dog heldigvis alle på benene igen efter lidt over en uge i sygdommens tegn.
Please, lad der gå lang tid, før vi tager sådan en tur igen – as in never!!! (ønsketænkning)