Pyh ha – så er det ved at være længe siden, jeg har smidt nogle ord på bloggen. Og det er bestemt ikke fordi, der ikke har været nok at skrive om! So many words, so little time.
2 dage tilbage på barsel og nu officielt med et barn i vuggestue! Gisp – det lyder seriøst! (…og det føles det også…). Især det første – prøver nok at udskyde det mentalt. Hurra for evnen til at fortrænge…
Men nu har Lille E altså været i vuggestue i 1 uge og det har på rigtig mange punkter været godt. Fra at være liiidt overvældende for min lille baby, når de langt større babyer vil lege og hun ligger nederst i legen, til at ligge og se de andre børn an, til nu at opsøge legen, opsøge legekammeraterne. Især de store drenge – de er ekstra spændende. Lidt tidligt, at begynde at kigge efter drenge, når man endnu ikke er fyldt 9 måneder… tsk tsk tsk, siger moren.
Nå, men vuggestuelivet er én stor legeplads for min bette tulle og samtidig en hård lektie i de første af livets realiteter, og både en glæde og grund til undren for moren. Her har ens lille nuller-rumpe har været vant til at blive serviceret i hoved og rumpe og har været vant til at være verdens centrum (både for sig selv og forældrene) og verden har været et forholdsvis ufarligt sted, der ikke gav anledning til bekymring. Og moren har været vant til at gøre tingene på sin egen måde. And things are about to change…
Her er de tanker, jeg har gjort mig om Lille Es første uge i vuggestue:
- Når jeg tænker vuggestue, havde jeg været så naiv, kun at se små små-snottede runde babyer og ikke store børn på knap 3 år, der tonser rundt og ikke altid ser, at de små ligger på gulvet. Får stadig grimme billeder på nethinden i skræk over, at en 18 kg. knægt skal lange pladask ovenpå min lille tulle!!!
- At pædagogerne og pædagogmedhjælperne arbejder under kommunale sparetide, men får enormt meget ud af de ressourcer, de har og giver, under de givne rammer.
- At man fra man træder ind over dørtærsklen, ikke kaldes ved det navn, der står på ens navneattest, men har taget navneforandring til “Es mor”.
- At man kan vænne sig til at se enormt meget snot…
- At selv små børn kan enormt meget mere, end en førstegangsmor tror! De skal jo slet ikke være så gamle, før de kan spise og drikke selv og ikke være særligt gamle, før de prioriterer madpakkens indhold af dessert frem for rugbrødet
- At der overhovedet er “dessert” i et vuggestuebarns madpakke. But why? De er stadig så uspolerede i deres små smukke sind, at du kan gøre en gulerod eller en agurk spændende, så hvorfor fylde sukkerkiks og müslibarer i madkassen…
- At sparetider gør, at målsætninger ikke altid kan udleves i praksis
- At vi har fået tildelt en kontaktpædagog, der ifølge opstartssamtalen skal være Lille Es faste kontakt og være hende, der kan fortælle os om, hvordan Es dag har været, hvor meget hun har spist og sovet – men at vi efter en uge (desværre) endnu ikke har tilbragt 1 minut i hendes selskab
- At vuggestuen har en ekstremt kompetent og nærværende ung pædagogmedhjælper, der har en fantastisk evne til at guide børnene frem for at irettesætte dem
- At det tøj, dit barn fik på om morgenen er umådeligt beskidt efter 2 timer
- At man skal huske frugt, bleer, madpakke osv…og at man godt kan glemme alt om det frem til 10 min i afgangstid fra hjemmet
- At jeg ikke vil være den eneste, der afleverer mit barn før mørkets frembrud
- At det bliver underligt at forlade sit barn dagligt, når man har været vant til hendes selskab, men at det også bliver lidt rart at komme ud og være mere Mette i løbet af dagen – og forhåbentlig også meget mere prima-klasse-mor, når man kommer hjem
- At børn er fantastiske til selv at finde leg – og at det ikke altid er legetøjet, der udgør legen, men snarere at legen er et produkt af deres fantasi
- At min baby nok skal klare det her, selv om jeg allerede har set de store skubbe de helt små omkuld i jagten på selv at komme frem
- At hun fra nu af kan noget nyt hver dag – og at jeg nok pr definition vil føle lidt, at jeg ikke var der, da det skete – f.eks. kan hun efter en uge selv samle stykker af rugbrød op og putte dem i munden og i dag beviste hun også, at hun kunne kravle rigtigt!!! Men at hun trives i andre børns selskab og vil lære alt det, jeg ikke kan lære hende. At hun ikke vil opdage, at der er kommunale sparetider og at hun ikke vil skelne imellem, hvem der er kontaktpædagog og de øvrige voksne på stuen – og at vi nok skal blive helt dus med det her institutionsliv, selv om det nok vil koste nogle knubs og selv om der til tider skal sluges nogle kameler.
Tags:Barsel slut, Første uge i vuggestue, Når barsel slutter, Om at komme i vuggestue, TAnker om vuggestuestart, Vuggestueliv
Hørt og sagt