Pyh ha, så kom vi til den: Weekenden – og den er endda allerede ved at være slut. Men det er også en weekend med grund til lidt ekstra eftertanke og en klump i halsen. Det er nemlig sidste weekend, inden min lille pige starter i vuggestue. Om 2 dage skal vi besøge vuggestuen og derefter starter indkøringen. Det er bare lige om lidt.
Jeg har gennem min barsel tænkt, at det var LANGT ud i fremtiden. Tænkt “Når hun skal i vuggestue” og må også indrømme, at jeg til tider har tænkt, at den tid snart måtte komme, når mor har været træt og babyen på tværs og overskuddet har ligget på et meget lille sted. Og bagefter, har jeg tænkt, at det var godt, at vuggestue starten lå LANGT ud i fremtiden, så jeg stadig havde tid hjemme med mit lille nuller!
Men nu er det altså nu – vi skal overveje madpakken og vuggestuetasken skal pakkes. Der er skrevet navn i hendes tøj og sutterne er selvfølgelig husket. Men mon ikke, der alligevel er noget,m jeg har glemt? Mon ikke?
Og selv om jeg en tid har set frem til, at hverdagen skal starte igen, så jeg kan få noget ro på omkring den turbulente tid, vi har haft og så min lille pige kan få en hverdag med nye indtryk, så må jeg indrømme, at virkeligheden også har ramt mig. Til min store overraskelse. Den ramte første gang, da brevet om introsamtale i vuggestuen kom – og den rammer igen (ganske hårdt), nu hvor man kan sige “i overmorgen”.
Det liv jeg har kendt med den lille skal nu have en anden karakter. Hun skal ud på egen hånd – og for første gang tænker jeg “allerede!??!!” Jeg er sikker på, at min lille stædige, nysgerrige og bestemte dame nok skal klare det – nok skal falde til. Men et sted i mig får jeg også lyst til at kramme hende lidt mere – holde fast i hende lidt længere, selv om jeg godt ved, at der ikke er nogen vej udenom.
Og selvfølgelig skal hverdagen komme og selvfølgelig skal hun ud og skabe relationer til andre børn. Og det er jeg sikker på, hun er klar til. Et nyt kapitel for både barn og forældre – en ny hverdag, et nyt liv, der tager endnu mere form.
I overmorgen…
Tags:Baby, Barsel, Barsel slut, Hverdagen starter igen, Livet efter baby, Livet efter barsel, Mor, Når barsel slutter, Vuggestueliv, Vuggestuestart
Puha… jeg får også en klump i halsen ved tanken om at dén epoke snart er slut…
total ambivalent følelse, for jeg glæder mig også “ret” meget…
Oh yeah – det er ambivalent. Hvem ville have troet, at undertegnede i dag måtte bryde hulkende sammen ved tanken om, at “vi” starter i vuggestue i morgen? Bryde sammen ved tanken om, at den periode, som skulle være så fantastisk og en once in a lifetime-oplevelse, har været så svær, at jeg føler, jeg langt fra har givet lille E det, hun kunne have fået fra sin mor. At spiseproblemer og søvnproblemer og mangel på overskud har forplumret det billede, som ellers skulle være så smukt.
Men der har været smukke øjeblikke, så dejlige at jeg med garanti vil sidde og knibe en tåre bag skrivebordet i nær fremtid bare ved tanken om dem. Når det hele sådan lige kommer på afstand og den der hverdag starter igen. Men hvordan mon den er, den der hverdag? Kan ikke huske, hvordan den ser ud – og den ligner med garanti ikke sig selv…
God arbejdslyst til os i næste uge
)