I forgårs startede min mand 0g jeg i vuggestue. Fik vist pladsen i garderoben og badeværelset. Fik en kurv til bleer og en lomme til sutter og fik vist, hvor der soves til middag. Vi fik af vide, hvad der spises til morgen-, formidags- middags- og eftermiddagsmad – og hvornår det var vores tur til at have noget med. Vi fik vist motorikhjørne og legehjørne og dukkekrog, hvor der er fri leg og vi fik af vide, at vi skal huske at rydde op og tage skoene af. Altså, når vores datter starter i vuggestuen om en uge.
OM EN UGE!
Jeps, vi var til introduktionsmøde i Lille Es kommende vuggestue. Blev vel taget imod af kontaktpædagog og pædagogmedhjælper og fik en masse af vide om, hvordan de arbejder og hvad de vil for vores barn. Det hele lød godt. Og jeg udbrød flere gange, at det nok skulle blive godt – at E nok skulle tage det hele i stiv arm. For jeg har jo en sej lille tøs. Hvortil pædagogen svarede, at jeg jo bare skulle være opmærksom på, at selv om barnet ikke græd de første dage eller måske uger efter vuggestuestart – så kom reaktionen f.eks. en måned senere, hvor barnet græd utrøstelig, når mor eller far skulle afsted på arbejde. Yaiks – det billede glemmer vi lige for en stund.
For det lyder godt og menneskerne er søde og det skal nok komme til at fungere. Det skal det, det vil det, det tror jeg.
Men nu er det ligesom alvor! Min baby skal ud i det pulserende institutionsliv. Skal ud og lære unoder fra de andre børn – min lille englebasse, som jo aldrig slår, kradser (*HOST*) eller har 11-taller løbende fra næsen. Mit lille nuller – så lille og alligevel så stor!
Nu er det alvor – for efter vuggestuestart, skal mor også tilbage på job – så skal det hele gå op i en højere enhed – og selv om jeg ser cykelture hjem i forårssolen, så bliver billedet nok ikke altid så idyllisk, når der også skal handles ind og barnet er træt, chefen dum og opgaverne for mange.Men det billede glemmer vi også lige for en stund.
På tirsdag er det alvor – så må vi se, om vi kan huske alt det, vi fik af vide. Om vi kan lære at være institutionsforældre, til et institutionsbarn. Bringe, hente, bringe, hente – er det min eller din dag, kan farmor træde til ved sygdom, halleluja for barnets 1. og 2. sygedag i overenskomsten, fu*k…Er klokken allerede 16, hvem laver aftensmaden og alt det der.
Trækker vejret dybt – helt ned i maven – for nu, NU går det løs. Og vi er klar!!! …tror vi nok
Tags:Baby skal i institution, Barsel, Barsel slut, Institutionsliv, Krise, Mor, Om at komme i vuggestue, Tanker om at barsel er slut, TAnker om vuggestuestart, Vuggestueliv, Vuggestuestart
Hørt og sagt