Jeg har brugt meget tid og mange kræfter på, at tænke på det, der ikke har fungeret – alt det, der har været svært og alt det, der har fået mig til at græde mere, end jeg nogensinde før har gjort. Jeg har haft mega ondt af mig selv og har det stadig. Jeg har været så ubeskriveligt bekymret for min lille tulle og hendes velbefindende og allerede før hendes ½ år tænkt uendeligt mange tanker om, hvad fremtiden dog kunne byde – hvordan det hele skulle gå. Og har også haft svært ved overhovedet at se fremtiden.
Tingene har været uudholdeligt svære – og selv om alle forældre har noget at kæmpe med, når den største omvæltning kommer i ens liv: Fødslen af et nyt lille smukt væsen, så vil jeg vove at påstå, at vi har haft det lidt sværere end gennemsnittet. Ikke den barsel, man drømmer om – ikke den barsel, man læser om i damebladene.
Men dette blogindlæg skal ikke handle om alt det svære – det skal handle om alt det, min datter bare har kunnet! Alt det, hun har excelleret i.
Hun har nemlig altid været rigtig god til:
- At falde i søvn i sin barnevogn. Lurenes længde snakker vi ikke om – men hun har været en darling til at falde i søvn.
- At falde i søvn om aftenen – 10 min max og så sov prinsesserumpen.
- At smile – hun har været en smilende baby fra hun var ca. 2 måneder gammel.
- At observere verden – hun har altid været en lille pige på opdagelse i en stor og spændende verden. Alt skal undersøges, ses, studeres osv.
- At være hos fremmede – hun har altid været nem at have med ud til folk, hun ikke kender. Har gået fra arm til arm, har været hele festens midtpunkt og har ikke givet et piv fra sig (andet en 1-2 gange!)
- Hun har været ekstremt nem at have med i Bilka eller andre steder, hvor man bare ikke har brug for, at barnet flegner skråt og ikke vil noget partout – ligegyldigt hvad man tilbyder.
- Hun har været som en fisk i vandet, fra første gang hun blev præsenteret for en svømmehal. Hun elsker det!
- Hun har altid været god til at køre ture i bilen – bare hun sad godt og havde noget at kigge på, så var det finno bambino! Og det er ikke blevet mindre af at få en fremadvendt autostol! Yay verden!!!!
Hun er god til meget og der vil med garanti komme 1000 andre ting, som jeg vil beundre ved hende. Hun er min tulle på godt og ondt og som en læser på bloggen skrev: Man skal huske i de lyse øjeblikke, at værdsætte det, der går godt!
Hørt og sagt