…om at min lille pige havde haft et aftensmåltid, som skulle gå over i historien. Mit ellers spisevægrende barn sad og hoppede i sin højstol under måltidet. Mit barn med en ellers hermetisk lukket mund, når det gælder mad, åbnede munden, længe før skeen kom hen til munden. Mit barn, som ellers er en time om at spise selv de mindste mængder, slugte sin mad og “råbte” af mig, hvis ikke maden kom ASAP!
Det har jeg ALDRIG prøvet før! Og jeg var så jublende lykkelig og i ekstase, at jeg overskudsagtigt tilbød hende frugtmos som dessert. Og hun spiste det – og kastede det hele op igen – frugtmos, aftensmad og det mælk, jeg hade lokket i hende 1 time før…
F#CK! F#CK! F#CK! Øv, hvor var jeg ærgerlig! Øv øv øv øv øv med ØV på! Nu var det bare lige sådan en succes! Lige det, jeg har hungret efter i 5 måneder plus det løse! Lige det, jeg havde drømt om så længe.
Barnet virkede ikke synderlig påvirket, heldigvis, men mad i maven er det nul af.
Nu hvor hun sover, køkkenet er rent (og det er babyen i øvrigt også altså) og jeg er landet i sofaen, så skal jeg jo alligevel huske at se på successen bag fiaskoen og den koloenorme skuffelse, jeg følte – nej, føler.
Successen, at mit barn for første gang i en alder af 8 måneder, viste iver over for mad og at hun næsten ikke kunne vente. At mit barn spiste sin mad op – first time ever – og at mit barn for en stund virkede helt som andres babyer – alle dem jeg ser i bybilledet og vennekredsen – alle de børn, jeg ville ønske E spiste som. Alle de mødre, der har den barsel, jeg drømte om.
Jeg håber, at opleve dette igen – fraset opkast i lårfede stråler. At opleve spiselysten og at føle mig som en ganske normal mor med et ganske normalt barn. Please???!?!
Tags:Baby med spiseproblemer, Baby med spisevægring, Barsel, Barselsland, Mor, Mormennesket, Spisevægrende baby, Succes og fiasko
Hørt og sagt